Huskeliste ved begyndelsen af længere sygedagpenge-forløb – en trin for trin-guide

14. april 2009

jakobsboeskov02

Jakob S. Boeskov, 2007, fra Statens Museum for Kunst.


NB: jeg har linket til love og bekendtgørelser på de hjemmesider, jeg introducerer i dette indlæg. Hvis du fører musen over linket, kan du se hvilket kapitel og hvilke paragraffer på siden, jeg henviser til. Du finder også en række links, om sygdom og juridisk hjælp, i spalten til højre for denne.

0.Hvis man af fysiske eller psykiske årsager har svært ved at tilpasse sig arbejdsmarkedet, er det vigtigt at have behandlere, man kan kommunikere ordentligt med. Læs derfor først mine indlæg:

Hvordan genkender jeg en god læge?

Hvordan genkender jeg en god psykiater?

Dine gode behandlere anbefaler dig en sygemelding – og nu tror du måske, at samfundet hjælper og støtter dig under din sygdom og stille og roligt får dig på benene igen. Sådan er det desværre sjældent.

Ofte er det sådan, at man får hjælp, hvis man har overblik og energi til at argumentere for, at man skal have det – og hvis man kender til de grundlæggende regler i sygedagpenge-systemet.

Hvis man ikke er vant til at færdes i de offentlige systemer, forestiller man sig måske, at den sagsbehandler, man får, selv fortæller en om regler, krav og muligheder i systemet. Men normalt er der ikke tid og overskud til det.

Derfor:

1. Find en bisidder.  – Det er ikke min intelligens, der fejler noget, siger du måske.  – Jeg kan godt føre en fornuftig samtale.

Det kan du sikkert også.

Men desværre er de kommunale sagsbehandlere så ophængte, at de har ikke tid til at læse borgernes papirer, eller til at sætte sig ind i, hvad forskellige diagnoser betyder i forhold til nutidens arbejdsmarked.

Derfor vil sagsbehandleren ofte tage beslutninger i forhold til dig og din situation, der bygger på, hvordan sagsbehandleren selv forestiller sig, din sygdom og arbejdsmarkedet spiller sammen, uden rigtig at forstå, hvad du har af problemer med helbred og arbejde.

Det kan være både meget forvirrende, og stærkt grænseoverskridende, at sidde overfor en person, der skal træffe beslutninger på dine vegne, uden at han/hun overhovedet forstår din situation. Ofte er det svært at holde fast i, hvad det er, man har brug for, når man slet ikke kan genkende sin sag eller sig selv i det, sagsbehandleren taler om.

Bisidderen kan hjælpe med at holde fast i det, der er din virkelighed, udenfor den kommunale sagsbehandlers trætte hjerne.

Der findes ikke nogen landsdækkende bisidder-ordning. Men spørg i den lokale afdeling af din fagforening, a-kasse eller patient-forening.

2. Få kontakt til en uvildig socialrådgiver. Aftal et møde med en socialrådgiver udenfor det offentlige system enten i din fagforening, a-kasse eller patientforening eller en uvildig socialrådgiver, der er stillet til rådighed på et hospital, et bibliotek eller en NGO – det kunne være sr-bistand.dk. Tag din bisidder med.

Forklar, at du er startet i et sygedagpengeforløb, forklar hvorfor du ikke er sikker på, du er fuldt funktionsdygtig på arbejdsmarkedet, når du forlader sygedagpengesystemet (efter max. 52 uger).

Spørg socialrådgiveren om, hvad du skal have sygedagpengesystemet til at hjælpe dig med, for at du er ordentligt forberedt økonomisk og erhvervsmæssigt, når du har været sygemeldt et år og skal til at forlade systemet.

Skriv en liste (eller bed din bisidder gøre det) over vigtige ting, du skal have afklaret med sygedagpengesystemet, på baggrund af den uvildige sagsbehandlers forslag – og bed socialrådgiveren læse og kommentere den, så du er sikker på, du fik det hele med.

Det er vigtigt, du selv fokuserer på, hvilke spørgsmål, du skal have svar på, for at komme videre. Før hver samtale med den uvildige socialrådgiver, skal du tænke grundigt igennem (evt. sammen med din bisidder), hvilke spørgsmål,  du ønsker at få svar på. Socialrådgiveren er der for at svare på konkrete spørgsmål. Ikke for at ‘rede dit kaos ud’ – eller for at overtage ansvaret for, at du får en fair sagsbehandling.

3. Visitation til gruppe 1 – 3: Når du sygemelder dig til kommunen, vil de på baggrund af diagnose og evt. lægeerklæring, placere dig i en gruppe, der henviser til din sygdomsprognose og din generelle egnethed til arbejdsmarkedet. Hver gang du ser din sagsbehandler, skal vedkommende tage stilling til, om du fortsat passer i den gruppe, du for øjeblikket er visiteret til.

Bliver du visiteret til gruppe to, vurderes det, at du er du i ‘farezonen’ for at ryge ud i et længere sygeforløb og derfor skal du møde ind en gang om måneden. Brug de mange møder til systematisk at forhøre om, hvordan man læser dine papirer fra behandleren, og hvad man har tænkt sig at gøre for at hjælpe dig.

4. Status-attest/lægeerklæring. Når du er længerevarende sygemeldt, vil sygedagpenge-systemt normalt bede en eller flere af dine behandlere om en statusattest. Det vil ofte være det, der står i statusattesten, der afgør, om du fortsat kan opfattes som sygemeldt, eller om sygedagpengesystemet beslutter at raskmelde dig.

Hvis du er sygemeldt fra et job (og ikke fra arbejdsløshed), vil du måske blive opfordret til en delvis raskmelding. Det er vigtigt, at du og din behandler er enige om, om det er fornuftigt i forhold til din sygdom. Tal med din behandler før du beslutter dig for en delvis raskmelding.

Det vil også være i statusattesten/lægeerklæringen, der er argumenterer for, at du fx skal arbejdsprøves, så kommunen kan finde ud af, hvor du måske har behov for støtte på arbejdsmarkedet, og hvor meget, du kan overkomme at arbejde, hver uge.

Sørg for en grundig samtale med din behandler før statusattesten/lægeerklæringen skrives – bed evt. selv om at få sat nogle tilføjelser ind.

Sørg for, at dine problemer og behov på arbejdsmarkedet står beskrevet tydeligt og let forståeligt i statusattesten/lægeerklæringen. I sygedagpengesystemet forstår de ikke kringlet lægesprog og latinske betegnelser. Det, der ikke er forståeligt, tæller ikke i sygedagpengesystemets travlhed.

5. Hav en kopi af statusattest/lægeerklæring med til alle møder med din sagsbehandler i sygedagpengesystemet – Giv også en kopi til din bisidder. Læs statusattesten meget grundigt igennem (eller få din bisidder til at gøre det) og sæt streger under de steder i attesten, der beskriver dit behandlingsforløb og dine behov/problemer på arbejdsmarkedet.

På den måde har du og din bisidder altid et sæt klare argumenter for, hvorfor du ikke skal raskmeldes, eller hvorfor du har behov for støtte på arbejdsmarkedet.

6. Lægekonsulent. Du ser sikkert løbende dine behandlere, og de forklarer dig, hvordan det forholder sig med dit sygdomsforløb. Muligvis er dine behandlere også blevet bedt om at skrive en statusattest til din sagsbehandler.

Men hvis sagsbehandleren er i tvivl om, hvad det, du siger, og det, statusattesten/lægeerklæringen siger, betyder, i  forhold til arbejdsmarkedet, kan han/hun spørge en lægekonsulent om en vurdering af din sag, i forhold til arbejdsmarkedet.

Sagsbehandleren kan tage vigtige beslutninger på baggrund af en vurdering fra den lægefaglige konsulent. Derfor er det vigtigt, at du med det samme beder om lægekonsulentens vurdering af dig på skrift.

Hvis lægekonsulentens vurdering af dig ikke er den samme som din egen behandlers vurdering, bør du straks klage over konsulentens vurdering. Husk, at du kun har en måned til at klage.

En lægekonsulent kan IKKE underkende, hvad en anden læge allerede har dokumenteret. – Forlyder det her. Der er andre kendelser fra Ankestyrelsen, der giver kommunens brug af lægekonsulenter mere plads. Men generelt vil man få medhold, hvis lægekonsulenten kommer med en overfladisk vurdering af et grundigt stykke arbejde fra hospital eller praktiserende læge.

Har din sagsbehandler nået at træffe nogle beslutninger på baggrund af den lægefaglige konsulents vurdering, skal du selvfølgelig også klage over sagsbehandlerens beslutninger, som jo er taget på et forkert grundlag.

Din sagsbehadler må ikke trække tiden ud, eller forsøge at ændre den lægelige vurdering af dig, ved at inforskrive nye journaludskrifter/statusattester/lægeerklæringer, hvis der ikke er sket en ny udvikling i din sygdom.

7. Sygedagpengeberettiget eller stationær helbredstilstand: Hver gang du ser din behandler, så spørg om behandleren mener, du stadig bør være sygemeldt. Hvis behandleren mener ja, så spørg hvad begrundelsen er. – På sygedagpengekontoret kan de nemlig kun forholde sig til meget konkrete grunde – også selvom du har en statusattest, der giver udtryk for, at dit sygdomsforløb ikke er slut.

Når din behandler har fået overblik over din sygdom og du er blevet opereret, trænet op og din medicin virker, og du på alle måder er på et ‘stationært niveau’ i forhold til den sygdom, der gjorde, at du meldte dig syg, så hører du faktisk ikke til i sygedagpengesystemet længere.

Stationært niveau betyder altså ikke nødvendigvis, at du er 100% funktionsdygtig på arbejdsmarkedet. Det betyder bare, at du har det så godt, man kan forvente, du vil få det, når du har fået behandlingen af din sygdom på plads.

På det tidspunkt, hvor din tilstand er stabil, skal der allerede være taget stilling til, om du er 100% funktionsdygtig på arbejdsmarkedet og du skal være godt inde i en arbejdsprøvning, hvis din behandler mener, du kan ende med at have en varig funktionsnedsættelse.

Skriv ned, hvorfor din behandler mener, du stadig bør være sygeldt. Hav notatet liggende i en plasticlomme sammen med statusattesten, så du har et svar, hvis din sygedagpengesagsbehandler lige pludselig mener, du bør raskmeldes.

Hvis du selv mener, du har behov for at være sygemeldt, men din behandler mener, du er klar til en raskmelding, er det vigtigt, du er ærlig overfor både dig selv og behandleren:

Er du udmattet? Smerter? Stresset? Angst? Deprimeret? Hvis du selv og din behandler er bevidste om det, kan du få hjælp. Hvis du har svært ved at sætte ord på din tilstand, skal du sige til din behandler, at du ikke føler, du magter at begynde at arbejde og at du behøver hjælp til at formulere hvorfor.

8. Ressource-profil. I sygedagpenge-systemet vil man skrive en ressourceprofil, der handler om hvilke evner og muligheder, du har på arbejdsmarkedet. Der skal også stå i din profil, hvilke svagheder du har, i forhold til arbejdsmarkedet.

Ressourceprofilen er ikke færdig, før du har godkendt den.

Du skal ALDRIG, godkende den, før der står, hvilke typer af arbejdsopgaver, du har svært ved. Der skal være eksempler fra jobs (uddannelse, læreplads, praktiske opgaver hjemme hos dig selv eller foreningsarbejde), du har haft, hvor du har haft problemer med de arbejdsopgaver, du nævner i ressourceprofilen.

Det skal også stå i ressourceprofilen, hvis du:

– arbejder langsommere end andre, der laver det samme stykke arbejde,

– hvis du har svært ved at tilpasse dig de sociale normer på en arbejdsplads,

– har brug for særlige arbejdstider (fx eftermiddag/aften),

– har brug kortere arbejdstid,

– har brug for mange pauser,

– hvis det, at du er i arbejdsprøvning, belaster dig så meget, at du har problemer med husholdning, familieliv osv.

– har brug for særlige hjælpemidler eller andre særlige hensyn – fx et miljø uden støj og kolleger, der bryder ind i dit arbejde.

Når der bliver taget stilling til din situation, fx om du skal have revalidering, fleksjob eller pension, vil ressourceprofilen sandsynligvis være det eneste, der bliver læst. Statusattest/lægeerklæring og andre papirer vil ligge i sagsmappen, men i praksis vil det være ressourceprofilen, der afgør sagen.

Derfor er det vigtigt, at ressourceprofilen viser, at du virkelig har forsøgt og meget gerne vil arbejde – men ikke er i stand til det, på normale vilkår. Det er meget vigtigt, at der er mange konkrete eksempler på, hvordan tingene er gået galt for dig i dit arbejdsliv (eller i andre typer opgaver i dit liv, hvis du ikke har eksempler fra tidligere ansættelser).

Konkrete eksempler er det, sygedagpengesystemet bedst kan forholde sig til. Så de er nødvendige at finde frem, hvor ubehagelige, de end måtte være at huske på.

NB: ARBEJDSEVNEMETODEN, der er metoden bag ressource-profilen, bliver vurderet i denne artikel. Den giver et meget realistisk billede af, hvordan sagsbehandlere i sygedagpenge-systemet føler sig presset til at behandle  borgerne: Artikel i Ugeskrift for Læger.

Læs også indlæg i Information: De syge behandles som ledige.

Vigtigt at huske:

a. Sygedagpengeperioden er på max. et år. Man kan ikke modtage sygedagpenge i mere 52 uger – perioden bliver kun i sjældne tilfælde forlænget. Perioden kan ikke forlænges på grund af langsom sagsbehandling fra sygedagpengesystemets side.

b. Skriv breve, bed om aktindsigt – og bliv ved. Bor du i en dårligt ledet kommune, vil sagsbehandleren i din sag sandsynligvis helst undgå at tage aktivt stilling til dig. Du vil måske opleve, at I har forstået en aftale, I har lavet, helt forskelligt. Skriv et brev til vedkommende om det og behold en kopi. Brevet skal blive liggende i dine sagsakter, som en del af dokumentationen. Det skal mails også – men det glippet tit for den travle sagsbehandler, der ikke får dem læst og svaret.

Et brev sendt med snail-mail er derfor en god måde at sørge for, at man også kan læse dit sin på din sag ud af sagens akter. Hvis du vil klage, er det også nemmest, hvis man kan dokumentere, at man faktisk har gjort sagsbehandleren opmærksom på sit synspunkt, sit behov eller på noget, man ikke kan forstå, i forbindelse med sagsbehandlingen.

Går sagsbehandlingen langsomt, så bed om aktindsigt hver tredie måned. Læs sagens akter igennem, sammen med din bisidder. Hvis der er noget, du undrer dig over, eller ikke kan forstå, så vis det til den uvildige sagsbehandler – og skriv til din sagsbehandler og spørg, hvad det drejer sig om.

c. Klager skal rejses umiddelbart efter hver beslutning, der bliver truffet i din sag. Klagefristen er en måned. Hver gang, du har været til møde, har du en måned til at klage over de beslutninger, der blev taget ved eller efter det møde du var til sidst – En måned efter en beslutning er taget, er fristen, for at klage over netop den beslutning, udløbet.

Det er altså en rigtig dårlig ide, at vente til næste møde med at klage til sin sagsbehandler over en beslutning, der blev taget ved sidste møde!

Generelt er der ikke nogen grund til at rode sig ud i endeløse diskussioner om sin helbredstilstand med en kommunal sagsbehandler.

Virker sagsbehandleren ligegyldig eller uforstående, er det eneste konstruktive, stille og roligt at bede om sagsbehandlerens vurdering, af hvorfor der ikke er grund til at arbejdsprøve dig, på skrift og herefter klage. I klagen tager du udgangspunkt i din behandlers vurdering af dig.

Lav en skriftlig klage i to eksemplarer. Den ene sender du  til din hjemkommune, den anden til Det Sociale Nævn, som er et nævn under Statsforvaltningerne.

Man bør også klage over stilstand i sin sag. Hvis tiden får lov til at gå, uden at der bliver truffet nogen beslutninger, der leder hen imod en konstruktiv løsning for din tilbagevenden på arbejdsmarkedet, risikerer du at stå uden ret til dagpenge eller sygedagpenge, når der er gået et år – Og uden løsning på, hvordan du kommer ind på arbejdsmarkedet med en funktionsnedsættelse.

Når man indsender en klage, skal man forklare, hvorfor sagsbehandlerens beslutning er et problem. Argumenterne for, hvorfor beslutningen (eller de manglende beslutninger) er ukonstruktive for dig, skal du finde i din statusattest/lægeerklæring. Spørg din behandler til råds.

d. Du har ret til en skriftlig redegørelse, hver gang der er truffet en beslutning på dine vegne. Men du får den kun, hvis du beder om den. Ved slutningen af hvert møde i sygedagpengesystemet skal du bede om at få tilsendt et brev fra sagsbehandleren, der indeholder alle de beslutninger, din sagsbehandler har taget, under og efter mødet. – Der vil blive truffet større og mindre beslutninger i forbindelse med hvert møde.

Når brevet ankommer, bør du tale med din bisidder om de beslutninger, der er taget på dine vegne. Er du I i tvivl, så aftal et møde med den uvildige socialrådgiver, jeg nævner under 2.

Gem i alle tilfælde brevene.

e. Hvis du underskriver en erklæring om, at du er raskmeldt, har du selv raskmeldt dig. Du lukker dermed din sag.

Herefter kan du ikke:

– klage over det overordnede sagsforløb.

– modtage sygedagpenge igen, de næste 13. uger – og herefter kun, hvis du har arbejdet 20% af de 13 uger.

– gøre krav på, at du har behov for særlige hensyn på arbejdsmarkedet, i forhold til sygedagpengesystemet.

Din sagsbehandler behøver ikke at afslutte sagen, og der behøver ikke at ligge en færdiggjort ressourceprofil i din sagsmappe. Sagsbehandleren behøver ikke at argumentere for, at du kan raskmeldes i forhold til gældende regler, hvis du underskriver din egen raskmelding.

f. Formularen ‘dp212 Erklæring om raskmelding’: Efter 52 uger, eller måske før, vil din sagsbehandler højst sandsynligt sige, at der lovmæssigt ikke længere kan argumenteres for, at du skal have sygedagpenge. Hvis du accepterer påstanden, vil du blive præsenteret for en formular, der har et nummer og en titel (fx. ovenstående) – ellers står der intet på den.

Det er en raskmeldingsformular.

Hvis du skriver formularen under, har du selv meldt dig rask, og har ikke krav på noget – ikke engang en mulighed for at klage.

Skriv ikke under på nogen formularer i sygedagpengesystemet i forbindelse med raskmelding, hvis du er i tvivl om, om du er 100% klar til at forsørge dig selv, uden støtte – Tag formularen med hjem og spørg din uvildige socialrådgiver, før du beslutter dig.

Hvis sagsbehandleren er sikker på at du i juridisk forstand er rask, kan vedkommende selv raskmelde dig – og skal så afslutte din sag skriftligt og argumentere for, at du er på et stabilt niveau, og at du ikke har behov for at få undesøgt, om du er 100% funktionsdygtig.

Efterfølgende har man en måned til at klage over de argumenter sagsbehandleren bruger, når han/hun forklarer, hvorfor du er raskmeldt uden at du har fået nogen støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

g. Hvis du ønsker at modtage dagpenge fra din a-kasse, skal din læge skriftligt attestere, at du er fuldt arbejdsdygtig, før du igen har ret til dagpenge, efter en længerevarende sygemelding.

h. Du har ret til kontanthjælp hvis – og kun hvis – du ikke har formue, fx i form af lejlighed/hus/sommerhus/bil, du kan tage lån i eller sælge.

– Din ægtefælle ikke tjener mere om måneden end det dobbelte af den månedlige kontanthjælpsydelse.

i. Hvis du er i stand til at arbejde 20 timer pr. uge eller mere, er du ikke berettiget til fleks-job. Men du kan stadig blive arbejdsprøvet, fx med henblik på revalidering.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: