Forskellen på et akademisk studium og et akademisk arbejde for ADHDere

9. maj 2009

Der er forskel på studium og arbejde. På arbejdet er orden og organisering tit mere vigtige end kernen i de akademiske kvalifikationer, man oparbejder på studiet. Desuden ligger studieliv og arbejdsliv typisk i to forskellige perioder i voksenlivet.

Som studerende i begyndelsen af tyverne, havde jeg meget få andre forpligtelser og ting, jeg var nødt til at organisere og huske på, hvilket var en stor fordel for mig.

Jeg brugte mine aftener på at studere, ikke fordi jeg havde afsat tid til det eller planlagt det, men fordi jeg havde lyst til det og fordi der var plads og ro i mit liv til, at jeg kunne gøre det.

Jeg blev færdig som cand. mag fordi både formen – med gode venner blandt studiekammeraterne og min mulighed for at studere, når jeg var frisk til det – og indholdet, det faglige, var lystbetonet at beskæftige sig med og være en del af.

Faktorer, sammenlignet ved henholdsvis:

Akademisk studium – Akademisk arbejde:

  • Min motivation: 1) Mine venner på studiet. 2) Glæde ved faget og ved at lære.  –  Kollegerne, efteruddannelse.
  • Krav til generel evne til at organisere, strukturere arbejdet og gemme vigtige oplysninger systematisk: Begrænsede.  –  Høje – disse generelle kvalifikationer er ofte vigtigere end kernen i den akademiske medarbejderens faglighed og analytiske evner.
  • Andre forpligtelser i den periode af mit liv: Mit rengøringsjob, tre timer pr. uge.  En meget enkel en-personers husholdning. Mine venner. Deltagelse i planlægning og drift af familiehusholdning. Deltagelse i planlægning og praktisk opgaver omkring et barn. Parforhold. Kontakt til ældre familiemedlemmer, børnefritidsaktiviteter, møder i mødregruppe, skole/institution, møder i beboerforening, antenneforening osv. osv. Professionel networking, efteruddannelse. Forsøg på vedligehold af venne-forhold.
  • Arbejdsdagen starter: Hen på eftermiddagen, når jeg var mest klar i hovedet – varede ofte til over midnat med indlagte pauser og svinkeærinder.  – Mellem kl. 8.00 og 9.30.
  • Arbejdstempo: Mit eget.  – Virksomhedens, kollegernes generelle arbejdstempo.
  • Obligatorisk fremmøde pr. uge: 0 timer. Mine otte timers forelæsning pr. uge var valgfrie, så hvis man havde en dårlig dag, kunne man blive hjemme og arbejde med teksterne. Har aktivt brugt max. 15 timer pr. uge på studier*.  –  30 – 37 timer.
  • Succeskriterium: Er udførligt beskrevet i studieordningen for hvert fag. (For mig personligt var succeskriteriet en middelkarakter ved eksamen). –  Findes inde i chefens hoved. Ofte bliver det ikke defineret, før opgaven er (forsøgt) løst.

*Jeg brugte maksimum 15 timer om ugen på at overvære forelæsninger, læse, skrive opgaver, mødes med studiekammerater i læsegrupper osv. Men det betyder ikke, at jeg ikke skænkede mit studium en tanke, når jeg ikke lige var i gang med en af de aktiviteter.

Tværtimod: jeg tænkte over faglige problemstillinger, når jeg fx var i gang med at gøre rent eller når jeg cyklede tværs gennem byen, pillede næse, tegnede kruseduller, fodrede ænder, gik tur, spiste frokost osv.
Mit fag og den måde, det kan ‘tænkes på’ var altid i min bevidsthed, fordi jeg var optaget af det. Havde jeg ikke haft tid til at gå og fordøje det, jeg havde læst, tror jeg ikke, jeg ville have nået at forstå, hvad studiet drejede sig om.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: