Nogle af Sundhedskommiteen anbefalinger til at mindske social ulighed

3. august 2009

– Enlige forsørgere skal særbehandles i økonomisk henseende, specielt i forhold til vuggestuer og børnehaver samt boligforhold.

– Arbejdsmarkedet gøres mere fleksibelt, dvs. at en langt højere grad af mulighed for for fleksible arbejdstider og deltid bør etableres.

– Bedre mulighed for uddannelsesorlov på økonomisk tilfredsstillende vilkår.

– Skærpelse af Arbejdsmiljøloven, specielt vedrørende forhold som arbejdstempo, arbejdstid, og psykisk arbejdsmiljø.

– Bedre rehabiliteringsmuligheder for svage og udstødte grupper.

– Differentieret afgift på sunde madvarer.

Af og til dukker der et tiltag op, der skal vise, at regeringen, kommunen eller hvem det nu er, er socialt ansvarlige – og læser Sundhedsudvalgets anbefalinger. Men det er tiltag, der er ‘klistret udenpå’ de eksisterende strukturer på arbejdsmarkedet eller i samfundet generelt.

Eksempelvis kan man søge om fleksjob – og hvis man efter en lang og brav kamp opnår adgang til ordningen, så bliver man kompenceret for, at man ikke har et fuldtidsjob. Fint nok.

Men nu er der jo ingen der siger, at en indkomst, der svarer til indkomsten fra et fuldtidsjob, er bydende nødvendig for alle. Det kommer meget an på, hvor meget man betaler for sin bolig og hvad man ellers har af faste udgifter. Og ikke mindst, jvf. ovenfor, om man er alene, eller om man er flere om at dele de faste udgifter i husstanden.

Som nævnt tidligere, er det ret vanskeligt at finde et akademisk deltidsjob – eller bare ‘nogle timer om ugen’ med akademisk arbejde.  – Og det er da slet ikke noget, man bliver tilbudt, hvis man fortæller, at det ville passe en godt, fordi man har et neurologisk handicap. Nææ, ellers tak – vi finder en kvik studentermedhjælp!

For en person som mig, ville det, at det var almidelig praksis, både at udbyde og at søge ‘akademiske ministillinger’, hvor man kunne bruge sine akademiske kernekompetencer, betyde, at jeg kunne tjene nok til, at min families samlede budget kunne hænge sammen, uden at jeg behøvede at modtage nogen former for støtte fra staten/kommunen. Men det ville kræve, at man ændrede på, hvordan man grundlæggende skruer overenskomster sammen, og hvilke forestillinger man gør sig om, hvad en akademisk medarbejder er.

– Og i øvrigt skulle der gøres op med ideen om, at hvis man gør det nemmere at arbejde få timer pr. uge, så vil der, samlet set, blive udført mindre arbejde i samfundet pr. tidsenhed. Jeg tror, den ide er et uheldigt udslag af sund fornuft, der ikke er efterprøvet  statistisk.

Anbefalinger fra: De nye sygdomme – en debatbog. Udgivet af Den almindelige danske lægeforening i 2000. (Citat fra side 143.)
Bogen er delt ind i afsnit, der tager sig dels af symptomer, dels af mulige grunde til opkomsten af sygdommene i nutidens samfund. Hvert afsnit slutter med et bearbejdet referat af Sundhedskommiteens tværfaglige arbejdsgruppes diskussion af hver enkelt tekst.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: