Hvad en særlig tøjstil kan fortælle om en arbejdsplads

23. september 2009

cinemasterpieces

Ukendt kunstner, 1962 via cinemasterpieces

Forvaltningerne i min kommune er befolket med uskyldige og dog æggende små piger.

Forleden dag stødte jeg på socialrådgiver, der havde langt, affarvet gult hår, ligesom Barbie. Hendes forhår var klippet, som man gør med sine dukker, som lille barn: man samler det hår, der skal være kortere, i en håndfuld og klipper det i et klip. Forfra stod hendes gule hår i en vinkel på 45 grader ud fra hendes hovedbund.  Kombineret med en neongrøn t-shirt (der havde en dyb udskæring) var jeg ved at få en sanseoverbelastning, da det endnu var tidligt på dagen.

Ved tanken om børn, der klipper deres dukkers hår, gik det op for mig, at jeg havde fundet nøglen til den helt specielle tøjstil, der dyrkes blandt kvinderne i min kommune:

Socialrådgiverne klæder sig som små piger.

“Vi er uskyldige”, siger de. “Vi kender slet ikke til egoisme, angst eller luskede tricks”.

Socialrådgivernes lillepige-stil peger dels på det naivt ugegennyttige i den traditionelle kvindelige omsorgsrolle, dels på forestillingen om det uspolerede barn, der ‘kun ønsker det bedste for alle’.

Før jeg kom ind i sygedagpengesystemet i 2008, havde jeg, så vidt jeg husker, aldrig mødt en offentligt ansat socialrådgiver. Hvis jeg skulle have luftet en stereotyp forestilling om, hvordan en socialrådgiver i min kommune gik klædt, så ville jeg nok have sagt, at de vel gik klædt som syge/sundhedsplejersker, pædagoger og folkeskolelærere i kommunen gik klædt – hvis man da kunne komme med en generel beskrivelse af gruppens tøjstil, overhovedet.

Jeg er stødt på en del pædagoger, lærere og sundhedsplejersker, fordi jeg har et barn, der, dels, har gået i institution, og nu i skole, og, dels, har fået sine sundhedstjeck. De tre grupper af ‘omsorgspersoner med mellemlange uddannelser’, går klædt lidt på samme måde, alle sammen:

Praktisk, uprætentiøst, velegnet til at bevæge sig i, godt til al slags vejr, let at vaske efter aktiv brug. Skal man kaste sig ud i en lommesociologisk analyse af den måde at klæde sig på, kan man sige, at den signalerer noget om bærerens identitet som kvinde og professionel: (Majoriteten i den jobtype er kvinder.) Det vigtige, for den kvindetype og den jobidentitet, er, at man er både selvstændig, ansvarlig og engageret. Man bruger sine sanser og fysiske og psykiske nærvær til at udføre sit job – og til at være kvinde.

Umiddelbart ville jeg have troet, at ovenstående kvindelighed og arbejdsidentitet også var afspejlet i kommunalt ansatte sagsbehandlere/socialrådgiveres påklædning.

Derfor blev jeg overrasket, da jeg mødte op i sygedagpengesystemet. Min sagsbehandler var en kvinde, mellem 45 og 55. Det havde jeg vel også forestillet mig.

Hun havde en sporty korthårsfrisure med noget permanent og auberginefarvet skyllefarve i toppen. Hendes overdele var som oftest godt udringede, med et kig til kavalergangen og med flæser i udskæringen. Til det, en lårkort nederdel, gerne med nogle læg, og leggins – alternativt: capribukser. På fødderne havde hun flade ballerinasko med blomster, spænder eller sløjfer på. Modsat den typiske lærer/pædagog/sundhedsplejerske bar hun masser af smykker: tynde kæder om håndleddet med påsatte charms, øreringe i flere led og et vedhæng i kavalergangen.

Jeg må indrømme, at jeg smilede ad denne blanding af Audrey Hepburn og bordelmutter, da jeg hilste på min sagsbehandler første gang. Men jeg tænkte, at det nok bare var hendes personlige stil – ikke en trend i faget.

Lærer/pædagog/sundhedsplejerskernes påklædning sender et signal om, at de ‘vil det bedste for alle’ OG at de i deres sansende nærvær har et redskab til handling, som er i brug. Der er en tillid til faglighed og personlige ressourcer.

Socialrådgivernes påklædning signalerer passiv uskyld – Man forventer da ikke af en lille pige, at hun ved egen kraft skal tage et professionelt ansvar for andre??

Og kavalergangene?

“Vi er tingsliggjorte”, vi er objekter, frarøvet vores selvstændighed, siger kavalergangene. Underkastelse er vores overlevelsesstrategi. “Jeg gør hvad som helst, du beder mig om,” siger kavalergangen til den overordnede – og til borgeren: “spørg ikke efter min saglighed – jeg prioriterer den ikke”.

Min økonomiske situation, min arbejdsprøvning og ventetiden på at få at vide, om jeg kan indstilles til fleksjob/pension har taget hårdt på mig. Jeg havde et decideret sammenbrud i forsommeren.

Så siden har jeg talt mange flere offentligt ansatte sagsbehandlere. Og de har alle sammen hår, der har været gennem overvældende mange frisør-sessions. De viser alle sammen barm, indrammet i flæser. Og de har armlænker med charms og små ballerinasko i douche farver.

Eller rettere, langt de fleste af dem, der er bange, har. Det er dresscoden for de pressede, dem, der ikke tør prioritere, eller træffe en beslutning på egen hånd – dem, der bare håber, at hvis de trækker tiden ud, så forsvinder borgeren, med alle sine behov, væk fra hendes skrivebord – De har den tøjstil, man kunne kalde Audrey meets boudoir.

Min egen analyse af “påklædningsmæssig habitus blandt kvinder med mellemlange uddannelser i Københavns Kommune”, fik mig til at tænke på Vladimir Nabokovs roman, Lolita, der handler om en mindreåring teenage-pige, der må leve med sin adoptivfars seksuelle overgreb, da hendes mor dør. “Underkjoler kan vi ikke lide”, siger Humbert Humbert, adoptivfaren, der  gør sit overgreb på Lolita absolut ved at forbyde hende at gå med undertøj, så hun altid er frataget sin intimsfære, sit personlige råderum.

Nabokov fortæller i forordet til min udgave af romanen, at han fandt inspiration til historien, da han læste en artikel i avisen, om et forsøg med at lære aber i zoologisk have at tegne. Efter mange forsøg var det lykkedes en dyrepasser at få en abe til at samle et stykke kridt op, hvorpå den, på et ark papir, havde tegnet tremmerne i sit eget bur. Siden lykkedes det aldrig at få aben til at tegne igen.

Relaterede indlæg:

Ja, det oplever jeg hele tiden!

Links til sygedagpengeregler, fleksjobregler og Ankestyrelsens afgørelser.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: