Hvad er eksekutive funktioner?

30. september 2009

De eksekutive funktioner er kernen i problemet, for en person med en opmærsomhedsforstyrrelse.

Eksekutive betyder udøvende. Eksekutive funktioner er et samlebegreb ligesom intelligens. Det skal forstås som et hierakisk samlebegreb, der bygger på en lang række mere grundlæggende funktioner.

Eksekutive funktioner består af fire trin:

1. At få en ide, altså at kunne danne indre forestillingsbilleder om noget, man gerne vil, at nå et mål.

2. At planlægge, dvs. at kunne tænke i sekvenser (først, og så til sidst), mens man fastholder opmærksomheden på målet.

3. At udføre, dvs. at gå i gang med de delhandlinger, der i den rigtige rækkefølge fører til målet – uden at lade sig aflede. Undervejs skal opmærksomheden være rettet både mod tilfredsstillelse af det konkrete behov og hensyntagen til omgivelsernes forventninger og krav.

4. At vurdere og eventuelt justere. Handlingerne skal løbende vurderes så man tager stilling til, om de fører til det ønskede mål, eller om der skal justeres undervejs.

I både praktiske, følelsesmæssige og sociale  processer stilles krav til opmærksomhed, hvad enten det handler om at fokusere, fastholde eller dele opmærksomheden, eller om at udelukke irrelevante ideer og impulser.

Er man tæt på en person med ADHD, kan man overveje, om personen har brug for ligeværdig sparring til at:

– få ideer, eller til at sortere i alt for mange ideer.

– ordne sin planlægning.

– udføre handlingerne, mens målet fastholdes.

– vurdere handlingernes målopfyldelse eller overveje mulige ændringer.

Citeret ( let forkortet og let omskrevet, med henblik på voksne) fra kapitlet: Børn med ADHD set fra en neuropsykologisk viknkel af Anne Vibeke Fleischer, s. 45. I antologien: ADHD – opmærksomhedssygdommen hos børn og voksne. Red.: Jes Gerlach, 2007. Psykiatrifonden.

Reklamer

ADHD og DNS

23. september 2009

Spændingshovedpine, muskelsmerter, diarre og kronisk træthed har heddet forskellige ting på forskellige tidspunkter i historien. Hvordan symptomerne præcist opstår, kan man stadig ikke forklare. (Men det betyder jo ikke, at folk ikke lider under dem.)

“De nye sygdomme” dækker i følge en tværfaglig gruppe af forskere over forskellige syndromer:

“Reumatologien har fibromyalgi, infektionsmedicinere det kroniske træthedssyndrom, neurologien spændingshovedpine, gastroenterologer nervøs tyktarm osv.” forklarer arbejdsgruppen i indledningen (side 9), og siger videre:

“Der er ingen fælles biologisk forklaringer på DNS, men måske er der en sammenhæng mellem kronisk stress og neurohormonale mekanismer. Som det fremgår af denne bog…ses med tydelighed sygdomspanoramaernes og sygdomsformernes historiske afhængighed.” (side 10.)

AD(H)D nævnes ikke, selvom overvældende træthed hører med til billedet, for en del af spektret, og stress er en helt grundlæggende faktor.

Jeg tror, at ADD ret nemt kunne forveksles med en af de ovenstående sygdomme.

Fra: De nye sygdomme – en debatbog. Udgivet af Den almindelige danske lægeforening i 2000.

“Som så ofte før når det drejer sig om handicappede er det ikke først og fremmest ressourcer der mangler. Men der er brug for energi til at prøve nye løsninger, mod til at forsøge sig frem. Og frem for alt fantasi.”

Den finske forfatter Märta Tikkanen i sin bog om sin datter, der har MDB (Minimal Brain Disorder, en (tidligere brugt) diagnose, der svarer til ADHD.) Bogen hedder: Sofias egen bog, forlaget Rosinante, 1982. På biblioteket står bogen i afdelingen for fagbøger, under 61.614. (Citat fra side 111.)

Ja, i velfærdssystemet virker ‘medarbejderen på gulvet’ først og fremmest drevet af angst for at ‘gøre noget forkert’.
Interessant nok er der stor forskel på, om man henvender sig i en del af systemet, hvor pengene er knappe, eller man taler med en person, der faktisk har bevillinger, han eller hun kan trække på.
Angst og forvirring præger medarbejderne i de ressource/pengesvage dele af min kommune (fx. sygedagpenge og dem, der skal tage sig af syge eller handicappede voksne.)

Når det drejer sig om hjælp til at tage sig ansvarligt af sine børn, er der flere midler og rolige, velovervejede medarbejdere.

Jeg gad vide, om det er fordi de kompetente medarbejdere søger der hen, hvor det faktisk er muligt at gøre noget for borgerne. Eller om medarbejderne i alle afdelinger er ca. lige dygtige, og det bare handler om, at mere tid og flere handlemuligheder, i forhold til den enkelte borger, også giver mere overskud til at gøre sit arbejde godt?

Vesaliushjerne

Adreas Vesalius, 1543. Fra: Historical Anatomies

Hvad er en opmærksomhedforstyrrelse?

Oversat fra engelsk wikipedia artikel: Adult attention deficit disorder.

1. Symptomer

Distræt type

Hos børn

Glemsom under daglige aktiviteter.

Bliver let distraheret af ydre stimuli.

Mister vigtige ting og ejendele.

Hører ikke, og reagerer ikke på, når nogen kalder, heller ikke ved navns nævnelse.

Er ikke i stand til at fokusere på den opgave, der skal løses. Kan ikke fastholde fokus under aktiviteter.

Undgår, eller kan ikke fastholde opmærksomheden, ved opgaver, der kræver et vedvarende mentalt fokus.

Laver sjuskefejl ved at overse detaljer.

Har svært ved at organisere opgaver og aktiviteter.

Har svært ved at fuldføre opgaver med indviklede retningslinier fx lektier og pligter.

Dette udvikler sig til:

Hos voksne

Udsætter alle former for opgaver og aktiviteter.

Har svært ved at bestemme sig, har svært ved at huske og organisere detaljer omkring en opgave.

Har ringe tidsopfattelse og er dårlig til at organisere daglige opgaver, ture, møder indenfor et tidsperspektiv.

Undgår opgaver og jobs, der kræver, at man uafbrudt fastholder sin opmærksomhed på opgaven. [NB: Det vil sige rutineprægede opgaver, der ikke nødvendigvis kræver stor tankevirksomhed, men bare vedvarende fokus på arbejdet. Fx samlebåndsarbejde på fabrik eller kassemedarbejder i butik. -PoM]

Har svært ved at komme i gang med opgaver.

Har svært ved at holde fast i opgaven og få den gjort færdig.

Har svært ved at multitaske.

Har svært ved at skifte fokus fra en opgave, tankegang eller person til en anden. [Uanset at personen selv kan virke meget springende.]

Oversat fra:

Symptoms

Inattentive-type

In childhood:

Forgetful during daily activities
Easily distracted by extraneous stimuli
Losing important items (e.g. pencils, homework, toys, etc.)
Not listening and not responding to name being called out
Unable to focus on tasks at hand, cannot sustain attention in activities
Avoids or dislikes tasks requiring sustained mental effort
Makes careless mistakes by failing to pay attention to details
Difficulty organizing tasks and activities
Fails to follow-through on complex instructions and tasks (e.g. homework, chores, etc.)

In adults, these evolve into:[12]

Procrastination
Indecision, difficulty recalling and organizing details required for a task
Poor time management, losing track of time
Avoiding tasks or jobs that require sustained attention
Difficulty initiating tasks
Difficulty completing and following through on tasks
Difficulty multitasking
Difficulty shifting attention from one task to another

2. Hjernens opbygning og det kemiske signalsystem i forbindelse med ADHD (Fysio-patologi)

Man går ud fra, at de eksekutive funktioner i hjernens frontallapper er forbundet med resten af hjernen gennem den præfrontale cortex. Denne del af hjernen indeholder hjernens arbejdshukommelse og er forbundet til det limbiske system, som styrer vores grundlæggende følelser som angst, vrede og glæde/velbefindende. Det limbiske system spiller også en vigtig rolle i udformningen af en langtidshukommelse.

Nuccleus accumbens er en del af hjernen,  der er forbundet med vores indre belønningssystem. Det får os til at føle glæde, stolthed og at man har ‘løst en opgave med succes’ i forbindelse med bestemte ydre stimuli.

De nævnte dele af hjernen samarbejder ved hjælp af signalstoffet dopamin. For eksempel reagerer den del af hjernen direkte på kokain og amfetamin, ved at frigive dopamin, hvilket giver brugeren en stærk følelse af eufori.

[Man går altså ud fra, at det er signalstoffet dopamin, der dæmper de grundlæggende følelser, som: stor glæde, voldsom vrede, og ‘holder hovedet koldt’ hos neurogennemsnitlige, mens de grundlæggende følelser hos personer med ADHD, ikke bliver hæmmede af signalstoffet.

ADHDeres problem med at lagre oplevelser og erfaringer, og at få erfaringerne til at ‘flytte’ fra korttidshukommelsen over i langtidshukommelsen,  har sandsynligvis også at gøre med dopamin-niveauet i hjernen. -PoM]

Oversat fra:

Pathophysiology of ADHD

The executive functions of the brain in the frontal lobes are thought to be linked to the rest of the brain by way of the prefrontal cortex. This part of the brain is involved in working memory and linked to the limbic system, which controls our basic emotions of fear, anger, pleasure and also plays an important role in the formation of long-term memories. The nucleus accumbens is a part of the brain that is involved in our internal reward system and allows us to feel pleasure, success, or accomplishments in response to certain stimuli. Many of these interconnections are via dopaminergic pathways. For example, cocaine and amphetamines act directly on this part of the brain to stimulate dopamine release, giving users a euphoric feeling.

Relaterede links:Pdf om ADHD hos voksneogLille film om hjernefunktion og ADHD‘, ved at trykke på linkene i højre spalte under ADHD links.

Relaterede indlæg: 10 spørgsmål om ADHD hos veluddannede på arbejdsmarkedet.

Hvordan kommunikerer man hensigtsmæssigt med ADHDere?


halvtredser

Finanskrise-variation over ‘your letters don’t leave me much…’

En dag, jeg gik forbi Nationalbanken, kom jeg til at tænke på, at det kunne være sjovt at skrive noget på den store, bombastiske bygning, med de bittesmå bogstaver fra pengesedler.

Siden har jeg ledt efter en hundredekroneseddel, der havde et Y eller et V i sit løbenummer. Med et Y og et V i løbenummeret er det nemlig muligt at skrive: ‘Your notes don’t leaVe me much’, ved hjælp af en enkelt (eller to) seddel(er).

Når jeg er kommet forbi en bankautomat har jeg hævet hundrede kroner, bare for at teste mit held:

Var der et Y eller et V på?

Nej. Bedre held næste gang.

Man står med en pengeseddel og føler, den er totalt værdiløs.

I aftes tog jeg konsekvensen. Måske trykker de slet ikke hundredekronesedler med Y’er og V’er på? Så jeg gav mig til at lede efter former på en ‘almindelig’ hundredekroneseddel, der kunne bruges som Y og V med lidt fantasi. Faktisk var det bare at vende de andre bogstaver lidt.

Således blev jeg klar til at lave mit første stykke street-art.

Mens jeg stod og limede bogstaver op, fløj M’et til ‘me’ fra mig. Det har altid blæst kraftigt omkring Nationalbanken, som det gør omkring høje, imposante bygninger. Så måtte jeg skynde mig at klippe et M ud fra en halvtredser, jeg havde på mig.

Jeg tog et par billeder af min graffiti, lavet af bogstaver fra pengesedler. Men de små rødbrune bogstaver forsvandt nærmest ind i den ujævne marmoroverflade.

Så her er i stedet et scan af halvtredseren uden M.

Jeg synes at finanskrisen er meget relevant at trække ind i overvejelserne over, hvor man som langsom men iderig akademiker kan finde plads på arbejdsmarkedet.

Ikke, at det er blevet sværere for personer som mig, at finde job under finaskrisen.

For det har aldrig været muligt.

Men da jeg ikke er berettiget til sygedagpenge – fordi det system betragter mig 100% arbejdsdygtig, fordi jeg har taget en universitetsuddannelse – Men jeg er heller ikke berettiget til dagpenge, mens jeg leder efter et job, jeg faktisk kan bestride – fordi min a-kasse stoler på min psykiater og mig selv, der siger, jeg har en varig funktionsnedsættelse – så har jeg:

En personlig finanskrise.

Den ligger indeni den store finanskrise, men har ikke noget med den at gøre.

Min finanskrise hidrører fra det skel, der er, mellem arbejdsmarkedets faktiske behov for, og forventninger til medarbejdere – og Erhvervsministeriets forestilling om, hvilke ressoucer erhvervslivet ville være villige til at tage i brug under opsvinget. Jeg tvivler på, at Erhvervsministeriet har tænkt sig at tage stilling til personer som mig, bare fordi opsvinget er afløst af lavkonjunktur.

For det var – og er sikkert stadigvæk – et spørgsmål om moral: Hvis man vil, så kan man!

Kom ikke med jeres gas om eksekutiv funktioner i frontallapperne, eller den senmoderne akademiker som er blevet fanget i sin egen selviscenesættelse som dynamisk multiperformer.

Bare tag jer sammen.

Relaterede indlæg: Piece of Minds’ fotos –  Letter art –   Kladdehæfter

Der er forskel på studium og arbejde. På arbejdet er orden og organisering tit mere vigtige end kernen i de akademiske kvalifikationer, man oparbejder på studiet. Desuden ligger studieliv og arbejdsliv typisk i to forskellige perioder i voksenlivet.

Som studerende i begyndelsen af tyverne, havde jeg meget få andre forpligtelser og ting, jeg var nødt til at organisere og huske på, hvilket var en stor fordel for mig.

Jeg brugte mine aftener på at studere, ikke fordi jeg havde afsat tid til det eller planlagt det, men fordi jeg havde lyst til det og fordi der var plads og ro i mit liv til, at jeg kunne gøre det.

Jeg blev færdig som cand. mag fordi både formen – med gode venner blandt studiekammeraterne og min mulighed for at studere, når jeg var frisk til det – og indholdet, det faglige, var lystbetonet at beskæftige sig med og være en del af.

Faktorer, sammenlignet ved henholdsvis:

Akademisk studium – Akademisk arbejde:

  • Min motivation: 1) Mine venner på studiet. 2) Glæde ved faget og ved at lære.  –  Kollegerne, efteruddannelse.
  • Krav til generel evne til at organisere, strukturere arbejdet og gemme vigtige oplysninger systematisk: Begrænsede.  –  Høje – disse generelle kvalifikationer er ofte vigtigere end kernen i den akademiske medarbejderens faglighed og analytiske evner.
  • Andre forpligtelser i den periode af mit liv: Mit rengøringsjob, tre timer pr. uge.  En meget enkel en-personers husholdning. Mine venner. Deltagelse i planlægning og drift af familiehusholdning. Deltagelse i planlægning og praktisk opgaver omkring et barn. Parforhold. Kontakt til ældre familiemedlemmer, børnefritidsaktiviteter, møder i mødregruppe, skole/institution, møder i beboerforening, antenneforening osv. osv. Professionel networking, efteruddannelse. Forsøg på vedligehold af venne-forhold.
  • Arbejdsdagen starter: Hen på eftermiddagen, når jeg var mest klar i hovedet – varede ofte til over midnat med indlagte pauser og svinkeærinder.  – Mellem kl. 8.00 og 9.30.
  • Arbejdstempo: Mit eget.  – Virksomhedens, kollegernes generelle arbejdstempo.
  • Obligatorisk fremmøde pr. uge: 0 timer. Mine otte timers forelæsning pr. uge var valgfrie, så hvis man havde en dårlig dag, kunne man blive hjemme og arbejde med teksterne. Har aktivt brugt max. 15 timer pr. uge på studier*.  –  30 – 37 timer.
  • Succeskriterium: Er udførligt beskrevet i studieordningen for hvert fag. (For mig personligt var succeskriteriet en middelkarakter ved eksamen). –  Findes inde i chefens hoved. Ofte bliver det ikke defineret, før opgaven er (forsøgt) løst.

*Jeg brugte maksimum 15 timer om ugen på at overvære forelæsninger, læse, skrive opgaver, mødes med studiekammerater i læsegrupper osv. Men det betyder ikke, at jeg ikke skænkede mit studium en tanke, når jeg ikke lige var i gang med en af de aktiviteter.

Tværtimod: jeg tænkte over faglige problemstillinger, når jeg fx var i gang med at gøre rent eller når jeg cyklede tværs gennem byen, pillede næse, tegnede kruseduller, fodrede ænder, gik tur, spiste frokost osv.
Mit fag og den måde, det kan ‘tænkes på’ var altid i min bevidsthed, fordi jeg var optaget af det. Havde jeg ikke haft tid til at gå og fordøje det, jeg havde læst, tror jeg ikke, jeg ville have nået at forstå, hvad studiet drejede sig om.

Her ligger nogle interessante links, der har at gøre med sygedagpenge-regler, fleksjob og pension.

En gruppe sygemeldte borgere i Frederikssund har lagt et link til love og bekendtgørelser på sygedagpengeområdet – den er over 250 sider lang. MEN der er en indholdsfortegnelse først og et stikordsregister til sidst, så man kan godt orientere sig i den. Linket ligger nederst på denne side: sygifrederikssund.dk. Linket er lagt ud af Arbejdsdirektoratet, på deres hjemmeside, adir.dk.

Ankestyrelsen er det sted, der kan klages over kommunal sagsbehandling (eller mangel på samme) og sagsbehandling i Det Sociale Nævn. På deres hjemmeside er en søgefunktion (altså en lille, hvide bjælke med et forstørrelsesglas i) øverst i højre hjørne. I søgefunktionen kan man taste et stikord, fx ‘sygedagpenge’. Så får man en liste med links til sager, som Ankestyrelsen har afgjort. Afgørelserne fra Ankestyrelsen danner præcedens, det vil sige, at kommunerne skal rette sig efter Ankestyrelsens afgørelse, når de senere hen får en ny sag, der indeholder den samme problemstilling.

Socialjura.dk hører under et forlag, der udgiver publikationer om jura og lovstof. På deres hjemmeside finder man også en søgefunktion øverst i højre hjørne. Igen, tast et stikord ind i søgefunktionen (stikordet skal handle om det, der bekymrer dig, fx: ’52 uger’.) – så får du en liste med links, både til love og bekendtgørelser, Ankestyrelsen og domstolenes domme i sociale sager.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har præsentationer af arbejdsenvnemetoden til både læger, sagsbehandlere og borgere. De har også generelle vejledninger til sagsbehandlere i sygedagpenge systemet liggende. Det er en virkelig god investering af tid af læse lidt i vejledningerne.

Det giver et meget præcist billede af det pres, der lægges på sagsbehandlerne for at ‘stille krav’ fremfor at gøre de syge til ‘ofre’.

Når man leder efter en lovtekst, bekendtgørelse, skrivelse, vejledning, eller lignede, kan de være svære at finde, selvom man finder et eller flere ord der betegner ens problemstilling og laver en google-søgning på dem. Derfor kan det være rart at kende nogle sites, som dem ovenfor, der har samlet en mængde lovstof.

Der vil altid være en bunke love/bekendtgørelser osv. der berører det emne, man er i gang med at orientere sig i, så det tager tid at finde den vinkel på emnet, man skal bruge. Man vil tit være nødt til at tjekke alle de links, man får, når man bruger søgefunktionen på et af de sites, jeg har nævnt ovenfor. Og man er nødt til at fortsætte med at skrive søgeord, der dækker det, man vil undersøge, hvis man ikke med det samme finder, hvad man skal bruge.

Skriver man et stikord, som fx ’52 uger’ ind i google eller yahoo, vil de første hits ret tit være: k10.dk, der er et samtaleforum under en patientforening, eller: minerettigheder.dk, der er online svar på sociale spørgsmål fra en patientforening, der hedder det samme som hjemmesiden.

Jeg skal ikke nægte, at de to addresser  driver mig til vanvid, som kun en ADHDer kan drives til vanvid. Det er fordi, man begge steder får indtryk af, at der sidder folk med faglig viden og/eller stor erfaring med at sætte sig ind i love og bekendtgørelser. MEN de samme mennesker LINKER ALDRIG til bekendtgørelsen eller den konkrete lovtekst, de refererer til.

Hvorfor er det så irriterende, når der ikke bliver linket?

Fordi man ikke kan henvende sig til en offentlig myndighed og sige: “idet jeg henholder mig til Lis og Bjarne fra k10.dk…”  – Hvis der lå links i forlængelse af de råd og forklaringer, siderne, k10 og minerettigheder, giver, kunne man godt henvende til en offentlig myndighed, på baggrund af et råd, man havde fået der. Når man altså havde tjekket linket.

Forskellen mellem de offentlige hjemmesider, med søgefunktion til de grundlæggende regler, og de brugerdrevne sites, der kun sjældent linker til de grundlæggende regler, som brugerne har behov for at kende, demonstrerer virkelig godt, hvor vigtigt det er, at man kan taler sproget, i det system, der skal hjælpe en. Igen et fingerpeg om, at det nok ikke er de svageste og de mest irriterende, der får hjælp. Øv.