Hukommelse og indlæring

3. august 2009

“Alle der har med MDB-børn (Minimal Brain Disorder, en (forældet) diagnose, der svarer til ADHD.) har kunnet konstatere, at deres hukommelse fungerer anderledes end andres. Det lader sig ikke gøre at huske hvad 2 gange 3 er, man må finde ud af det på ny hver gang. Og at 3 gange 2 er det samme er heller ikke selvfølgeligt. Overgangen mellem tierne er besværlig for slet ikke at tale om hvor vanskeligt det er at læse og forstå tal som 201 og 2001.”

Den finske forfatter Märta Tikkanen i sin bog om sin datter, der har MDB.  Bogen hedder: Sofias egen bog, forlaget Rosinante, 1982. På biblioteket står bogen i afdelingen for fagbøger, under 61.614. (Citat fra side 106.)

Selv hører jeg til de ADHD’ere, der godt kan huske, forstå og arbejde med teoretiske og boglige ting. (Det vil sige, jeg kan, hvis jeg kan få lov til at sidde og nulre det i mit eget tempo – og jeg ikke er ansvarlig for andet end at få lært det, der står i bogen.)

Alligevel passer beskrivelsen af hukommelsen, der fungerer anderledes, også godt på mig. For mig ligger problemet i det fysiske. Når jeg cykler, føles det stadig, som om jeg lige har lært det. (Og det ser også sådan ud, har børn og fulde folk betroet mig.)
Jeg snubler på trapper, jeg har gået på dagligt, de sidste ti år. Jeg husker ikke fornemmelsen af, hvordan min krops bevægelser og størrelsen af trinene kan afpasses. – Hvis fornemmelsen da nogen sinde har været der.

Og så har jeg slet ikke nævnt al den rødvin og skoldhed kaffe, jeg i tidens løb har hældt ud over festklædte bordherrer og nystivede damaskduge.

Elle est miss cathasrophe“, sagde min franske kæreste engang henrevet til værtinden, da jeg havde søbet hendes nye gulvtæppe ind i rødvin. Værtinden syntes ikke, det var spor romantisk.

Reklamer

adria.sartore.phantasmaph

Adria Sartore, 2009, via Phantasmaphile.

“Det lader sig ikke gøre at tage tøj på mens man drømmer. Ikke at spise mens man lytter til hvad en anden siger. Eller selv siger noget. Ikke at svare mens man tager støvlerne på eller tænke på hvad for en bog der skal med mens marsvinet får sit morgenknus. For Sofia er det utænkeligt at gøre to ting på en gang. Så går den ene handling uhjælpeligt i stå.”

Den finske forfatter Märta Tikkanen i sin bog om sin datter, der har MDB (Minimal Brain Disorder, en tidligere brugt diagnose, der svarer til ADHD.) Bogen hedder: Sofias egen bog, forlaget Rosinante, 1982. På biblioteket står bogen i afdelingen for fagbøger, under 61.614. (Citat side 100 – 101.)

Ja. Selvom jeg for længst er blevet voksen, har jeg det stadig sådan.

Sanseoverfølsomhed

3. august 2009

“Det er ikke let at indleve sig i hvordan omverdenen tager sig ud for den der har forstyrrelser i det centrale nervesystems funktioner. Sanseindtrykkene trænger sig på som en uordnet masse, kaotisk og intensiv og anmassende og vanskeligt sorteret. Det lader sig måske ikke gøre at skille regelmæssigeheder eller strukturer ud eller fortolke det man ser og at reagere som vi andre synes man burde. Det vi opfatter som biting, svage lyde langt borte eller dufte der næsten ikke kan opfattes, bliver påtrængende virkelighed for den der har en lav pirringstærskel. Så kaster farverne sig over en, skærende og råbende og umulige at komme af med. Man må værge for sig, afskærme sig så godt det er muligt.”

Den finske forfatter Märta Tikkanen i sin bog om sin datter, der har MDB (Minimal Brain Disorder, en tidligere brugt diagnose, der svarer til ADHD.) Bogen hedder: Sofias egen bog, forlaget Rosinante, 1982. På biblioteket står bogen i afdelingen for fagbøger, under 61.614. (Citat fra side 123.)

– Enlige forsørgere skal særbehandles i økonomisk henseende, specielt i forhold til vuggestuer og børnehaver samt boligforhold.

– Arbejdsmarkedet gøres mere fleksibelt, dvs. at en langt højere grad af mulighed for for fleksible arbejdstider og deltid bør etableres.

– Bedre mulighed for uddannelsesorlov på økonomisk tilfredsstillende vilkår.

– Skærpelse af Arbejdsmiljøloven, specielt vedrørende forhold som arbejdstempo, arbejdstid, og psykisk arbejdsmiljø.

– Bedre rehabiliteringsmuligheder for svage og udstødte grupper.

– Differentieret afgift på sunde madvarer.

Af og til dukker der et tiltag op, der skal vise, at regeringen, kommunen eller hvem det nu er, er socialt ansvarlige – og læser Sundhedsudvalgets anbefalinger. Men det er tiltag, der er ‘klistret udenpå’ de eksisterende strukturer på arbejdsmarkedet eller i samfundet generelt.

Eksempelvis kan man søge om fleksjob – og hvis man efter en lang og brav kamp opnår adgang til ordningen, så bliver man kompenceret for, at man ikke har et fuldtidsjob. Fint nok.

Men nu er der jo ingen der siger, at en indkomst, der svarer til indkomsten fra et fuldtidsjob, er bydende nødvendig for alle. Det kommer meget an på, hvor meget man betaler for sin bolig og hvad man ellers har af faste udgifter. Og ikke mindst, jvf. ovenfor, om man er alene, eller om man er flere om at dele de faste udgifter i husstanden.

Som nævnt tidligere, er det ret vanskeligt at finde et akademisk deltidsjob – eller bare ‘nogle timer om ugen’ med akademisk arbejde.  – Og det er da slet ikke noget, man bliver tilbudt, hvis man fortæller, at det ville passe en godt, fordi man har et neurologisk handicap. Nææ, ellers tak – vi finder en kvik studentermedhjælp!

For en person som mig, ville det, at det var almidelig praksis, både at udbyde og at søge ‘akademiske ministillinger’, hvor man kunne bruge sine akademiske kernekompetencer, betyde, at jeg kunne tjene nok til, at min families samlede budget kunne hænge sammen, uden at jeg behøvede at modtage nogen former for støtte fra staten/kommunen. Men det ville kræve, at man ændrede på, hvordan man grundlæggende skruer overenskomster sammen, og hvilke forestillinger man gør sig om, hvad en akademisk medarbejder er.

– Og i øvrigt skulle der gøres op med ideen om, at hvis man gør det nemmere at arbejde få timer pr. uge, så vil der, samlet set, blive udført mindre arbejde i samfundet pr. tidsenhed. Jeg tror, den ide er et uheldigt udslag af sund fornuft, der ikke er efterprøvet  statistisk.

Anbefalinger fra: De nye sygdomme – en debatbog. Udgivet af Den almindelige danske lægeforening i 2000. (Citat fra side 143.)
Bogen er delt ind i afsnit, der tager sig dels af symptomer, dels af mulige grunde til opkomsten af sygdommene i nutidens samfund. Hvert afsnit slutter med et bearbejdet referat af Sundhedskommiteens tværfaglige arbejdsgruppes diskussion af hver enkelt tekst.

Vesaliushjerne

Adreas Vesalius, 1543. Fra: Historical Anatomies

Hvad er en opmærksomhedforstyrrelse?

Oversat fra engelsk wikipedia artikel: Adult attention deficit disorder.

1. Symptomer

Distræt type

Hos børn

Glemsom under daglige aktiviteter.

Bliver let distraheret af ydre stimuli.

Mister vigtige ting og ejendele.

Hører ikke, og reagerer ikke på, når nogen kalder, heller ikke ved navns nævnelse.

Er ikke i stand til at fokusere på den opgave, der skal løses. Kan ikke fastholde fokus under aktiviteter.

Undgår, eller kan ikke fastholde opmærksomheden, ved opgaver, der kræver et vedvarende mentalt fokus.

Laver sjuskefejl ved at overse detaljer.

Har svært ved at organisere opgaver og aktiviteter.

Har svært ved at fuldføre opgaver med indviklede retningslinier fx lektier og pligter.

Dette udvikler sig til:

Hos voksne

Udsætter alle former for opgaver og aktiviteter.

Har svært ved at bestemme sig, har svært ved at huske og organisere detaljer omkring en opgave.

Har ringe tidsopfattelse og er dårlig til at organisere daglige opgaver, ture, møder indenfor et tidsperspektiv.

Undgår opgaver og jobs, der kræver, at man uafbrudt fastholder sin opmærksomhed på opgaven. [NB: Det vil sige rutineprægede opgaver, der ikke nødvendigvis kræver stor tankevirksomhed, men bare vedvarende fokus på arbejdet. Fx samlebåndsarbejde på fabrik eller kassemedarbejder i butik. -PoM]

Har svært ved at komme i gang med opgaver.

Har svært ved at holde fast i opgaven og få den gjort færdig.

Har svært ved at multitaske.

Har svært ved at skifte fokus fra en opgave, tankegang eller person til en anden. [Uanset at personen selv kan virke meget springende.]

Oversat fra:

Symptoms

Inattentive-type

In childhood:

Forgetful during daily activities
Easily distracted by extraneous stimuli
Losing important items (e.g. pencils, homework, toys, etc.)
Not listening and not responding to name being called out
Unable to focus on tasks at hand, cannot sustain attention in activities
Avoids or dislikes tasks requiring sustained mental effort
Makes careless mistakes by failing to pay attention to details
Difficulty organizing tasks and activities
Fails to follow-through on complex instructions and tasks (e.g. homework, chores, etc.)

In adults, these evolve into:[12]

Procrastination
Indecision, difficulty recalling and organizing details required for a task
Poor time management, losing track of time
Avoiding tasks or jobs that require sustained attention
Difficulty initiating tasks
Difficulty completing and following through on tasks
Difficulty multitasking
Difficulty shifting attention from one task to another

2. Hjernens opbygning og det kemiske signalsystem i forbindelse med ADHD (Fysio-patologi)

Man går ud fra, at de eksekutive funktioner i hjernens frontallapper er forbundet med resten af hjernen gennem den præfrontale cortex. Denne del af hjernen indeholder hjernens arbejdshukommelse og er forbundet til det limbiske system, som styrer vores grundlæggende følelser som angst, vrede og glæde/velbefindende. Det limbiske system spiller også en vigtig rolle i udformningen af en langtidshukommelse.

Nuccleus accumbens er en del af hjernen,  der er forbundet med vores indre belønningssystem. Det får os til at føle glæde, stolthed og at man har ‘løst en opgave med succes’ i forbindelse med bestemte ydre stimuli.

De nævnte dele af hjernen samarbejder ved hjælp af signalstoffet dopamin. For eksempel reagerer den del af hjernen direkte på kokain og amfetamin, ved at frigive dopamin, hvilket giver brugeren en stærk følelse af eufori.

[Man går altså ud fra, at det er signalstoffet dopamin, der dæmper de grundlæggende følelser, som: stor glæde, voldsom vrede, og ‘holder hovedet koldt’ hos neurogennemsnitlige, mens de grundlæggende følelser hos personer med ADHD, ikke bliver hæmmede af signalstoffet.

ADHDeres problem med at lagre oplevelser og erfaringer, og at få erfaringerne til at ‘flytte’ fra korttidshukommelsen over i langtidshukommelsen,  har sandsynligvis også at gøre med dopamin-niveauet i hjernen. -PoM]

Oversat fra:

Pathophysiology of ADHD

The executive functions of the brain in the frontal lobes are thought to be linked to the rest of the brain by way of the prefrontal cortex. This part of the brain is involved in working memory and linked to the limbic system, which controls our basic emotions of fear, anger, pleasure and also plays an important role in the formation of long-term memories. The nucleus accumbens is a part of the brain that is involved in our internal reward system and allows us to feel pleasure, success, or accomplishments in response to certain stimuli. Many of these interconnections are via dopaminergic pathways. For example, cocaine and amphetamines act directly on this part of the brain to stimulate dopamine release, giving users a euphoric feeling.

Relaterede links:Pdf om ADHD hos voksneogLille film om hjernefunktion og ADHD‘, ved at trykke på linkene i højre spalte under ADHD links.

Relaterede indlæg: 10 spørgsmål om ADHD hos veluddannede på arbejdsmarkedet.

Hvordan kommunikerer man hensigtsmæssigt med ADHDere?


halvtredser

Finanskrise-variation over ‘your letters don’t leave me much…’

En dag, jeg gik forbi Nationalbanken, kom jeg til at tænke på, at det kunne være sjovt at skrive noget på den store, bombastiske bygning, med de bittesmå bogstaver fra pengesedler.

Siden har jeg ledt efter en hundredekroneseddel, der havde et Y eller et V i sit løbenummer. Med et Y og et V i løbenummeret er det nemlig muligt at skrive: ‘Your notes don’t leaVe me much’, ved hjælp af en enkelt (eller to) seddel(er).

Når jeg er kommet forbi en bankautomat har jeg hævet hundrede kroner, bare for at teste mit held:

Var der et Y eller et V på?

Nej. Bedre held næste gang.

Man står med en pengeseddel og føler, den er totalt værdiløs.

I aftes tog jeg konsekvensen. Måske trykker de slet ikke hundredekronesedler med Y’er og V’er på? Så jeg gav mig til at lede efter former på en ‘almindelig’ hundredekroneseddel, der kunne bruges som Y og V med lidt fantasi. Faktisk var det bare at vende de andre bogstaver lidt.

Således blev jeg klar til at lave mit første stykke street-art.

Mens jeg stod og limede bogstaver op, fløj M’et til ‘me’ fra mig. Det har altid blæst kraftigt omkring Nationalbanken, som det gør omkring høje, imposante bygninger. Så måtte jeg skynde mig at klippe et M ud fra en halvtredser, jeg havde på mig.

Jeg tog et par billeder af min graffiti, lavet af bogstaver fra pengesedler. Men de små rødbrune bogstaver forsvandt nærmest ind i den ujævne marmoroverflade.

Så her er i stedet et scan af halvtredseren uden M.

Jeg synes at finanskrisen er meget relevant at trække ind i overvejelserne over, hvor man som langsom men iderig akademiker kan finde plads på arbejdsmarkedet.

Ikke, at det er blevet sværere for personer som mig, at finde job under finaskrisen.

For det har aldrig været muligt.

Men da jeg ikke er berettiget til sygedagpenge – fordi det system betragter mig 100% arbejdsdygtig, fordi jeg har taget en universitetsuddannelse – Men jeg er heller ikke berettiget til dagpenge, mens jeg leder efter et job, jeg faktisk kan bestride – fordi min a-kasse stoler på min psykiater og mig selv, der siger, jeg har en varig funktionsnedsættelse – så har jeg:

En personlig finanskrise.

Den ligger indeni den store finanskrise, men har ikke noget med den at gøre.

Min finanskrise hidrører fra det skel, der er, mellem arbejdsmarkedets faktiske behov for, og forventninger til medarbejdere – og Erhvervsministeriets forestilling om, hvilke ressoucer erhvervslivet ville være villige til at tage i brug under opsvinget. Jeg tvivler på, at Erhvervsministeriet har tænkt sig at tage stilling til personer som mig, bare fordi opsvinget er afløst af lavkonjunktur.

For det var – og er sikkert stadigvæk – et spørgsmål om moral: Hvis man vil, så kan man!

Kom ikke med jeres gas om eksekutiv funktioner i frontallapperne, eller den senmoderne akademiker som er blevet fanget i sin egen selviscenesættelse som dynamisk multiperformer.

Bare tag jer sammen.

Relaterede indlæg: Piece of Minds’ fotos –  Letter art –   Kladdehæfter

Der er forskel på studium og arbejde. På arbejdet er orden og organisering tit mere vigtige end kernen i de akademiske kvalifikationer, man oparbejder på studiet. Desuden ligger studieliv og arbejdsliv typisk i to forskellige perioder i voksenlivet.

Som studerende i begyndelsen af tyverne, havde jeg meget få andre forpligtelser og ting, jeg var nødt til at organisere og huske på, hvilket var en stor fordel for mig.

Jeg brugte mine aftener på at studere, ikke fordi jeg havde afsat tid til det eller planlagt det, men fordi jeg havde lyst til det og fordi der var plads og ro i mit liv til, at jeg kunne gøre det.

Jeg blev færdig som cand. mag fordi både formen – med gode venner blandt studiekammeraterne og min mulighed for at studere, når jeg var frisk til det – og indholdet, det faglige, var lystbetonet at beskæftige sig med og være en del af.

Faktorer, sammenlignet ved henholdsvis:

Akademisk studium – Akademisk arbejde:

  • Min motivation: 1) Mine venner på studiet. 2) Glæde ved faget og ved at lære.  –  Kollegerne, efteruddannelse.
  • Krav til generel evne til at organisere, strukturere arbejdet og gemme vigtige oplysninger systematisk: Begrænsede.  –  Høje – disse generelle kvalifikationer er ofte vigtigere end kernen i den akademiske medarbejderens faglighed og analytiske evner.
  • Andre forpligtelser i den periode af mit liv: Mit rengøringsjob, tre timer pr. uge.  En meget enkel en-personers husholdning. Mine venner. Deltagelse i planlægning og drift af familiehusholdning. Deltagelse i planlægning og praktisk opgaver omkring et barn. Parforhold. Kontakt til ældre familiemedlemmer, børnefritidsaktiviteter, møder i mødregruppe, skole/institution, møder i beboerforening, antenneforening osv. osv. Professionel networking, efteruddannelse. Forsøg på vedligehold af venne-forhold.
  • Arbejdsdagen starter: Hen på eftermiddagen, når jeg var mest klar i hovedet – varede ofte til over midnat med indlagte pauser og svinkeærinder.  – Mellem kl. 8.00 og 9.30.
  • Arbejdstempo: Mit eget.  – Virksomhedens, kollegernes generelle arbejdstempo.
  • Obligatorisk fremmøde pr. uge: 0 timer. Mine otte timers forelæsning pr. uge var valgfrie, så hvis man havde en dårlig dag, kunne man blive hjemme og arbejde med teksterne. Har aktivt brugt max. 15 timer pr. uge på studier*.  –  30 – 37 timer.
  • Succeskriterium: Er udførligt beskrevet i studieordningen for hvert fag. (For mig personligt var succeskriteriet en middelkarakter ved eksamen). –  Findes inde i chefens hoved. Ofte bliver det ikke defineret, før opgaven er (forsøgt) løst.

*Jeg brugte maksimum 15 timer om ugen på at overvære forelæsninger, læse, skrive opgaver, mødes med studiekammerater i læsegrupper osv. Men det betyder ikke, at jeg ikke skænkede mit studium en tanke, når jeg ikke lige var i gang med en af de aktiviteter.

Tværtimod: jeg tænkte over faglige problemstillinger, når jeg fx var i gang med at gøre rent eller når jeg cyklede tværs gennem byen, pillede næse, tegnede kruseduller, fodrede ænder, gik tur, spiste frokost osv.
Mit fag og den måde, det kan ‘tænkes på’ var altid i min bevidsthed, fordi jeg var optaget af det. Havde jeg ikke haft tid til at gå og fordøje det, jeg havde læst, tror jeg ikke, jeg ville have nået at forstå, hvad studiet drejede sig om.