halvtredser

Finanskrise-variation over ‘your letters don’t leave me much…’

En dag, jeg gik forbi Nationalbanken, kom jeg til at tænke på, at det kunne være sjovt at skrive noget på den store, bombastiske bygning, med de bittesmå bogstaver fra pengesedler.

Siden har jeg ledt efter en hundredekroneseddel, der havde et Y eller et V i sit løbenummer. Med et Y og et V i løbenummeret er det nemlig muligt at skrive: ‘Your notes don’t leaVe me much’, ved hjælp af en enkelt (eller to) seddel(er).

Når jeg er kommet forbi en bankautomat har jeg hævet hundrede kroner, bare for at teste mit held:

Var der et Y eller et V på?

Nej. Bedre held næste gang.

Man står med en pengeseddel og føler, den er totalt værdiløs.

I aftes tog jeg konsekvensen. Måske trykker de slet ikke hundredekronesedler med Y’er og V’er på? Så jeg gav mig til at lede efter former på en ‘almindelig’ hundredekroneseddel, der kunne bruges som Y og V med lidt fantasi. Faktisk var det bare at vende de andre bogstaver lidt.

Således blev jeg klar til at lave mit første stykke street-art.

Mens jeg stod og limede bogstaver op, fløj M’et til ‘me’ fra mig. Det har altid blæst kraftigt omkring Nationalbanken, som det gør omkring høje, imposante bygninger. Så måtte jeg skynde mig at klippe et M ud fra en halvtredser, jeg havde på mig.

Jeg tog et par billeder af min graffiti, lavet af bogstaver fra pengesedler. Men de små rødbrune bogstaver forsvandt nærmest ind i den ujævne marmoroverflade.

Så her er i stedet et scan af halvtredseren uden M.

Jeg synes at finanskrisen er meget relevant at trække ind i overvejelserne over, hvor man som langsom men iderig akademiker kan finde plads på arbejdsmarkedet.

Ikke, at det er blevet sværere for personer som mig, at finde job under finaskrisen.

For det har aldrig været muligt.

Men da jeg ikke er berettiget til sygedagpenge – fordi det system betragter mig 100% arbejdsdygtig, fordi jeg har taget en universitetsuddannelse – Men jeg er heller ikke berettiget til dagpenge, mens jeg leder efter et job, jeg faktisk kan bestride – fordi min a-kasse stoler på min psykiater og mig selv, der siger, jeg har en varig funktionsnedsættelse – så har jeg:

En personlig finanskrise.

Den ligger indeni den store finanskrise, men har ikke noget med den at gøre.

Min finanskrise hidrører fra det skel, der er, mellem arbejdsmarkedets faktiske behov for, og forventninger til medarbejdere – og Erhvervsministeriets forestilling om, hvilke ressoucer erhvervslivet ville være villige til at tage i brug under opsvinget. Jeg tvivler på, at Erhvervsministeriet har tænkt sig at tage stilling til personer som mig, bare fordi opsvinget er afløst af lavkonjunktur.

For det var – og er sikkert stadigvæk – et spørgsmål om moral: Hvis man vil, så kan man!

Kom ikke med jeres gas om eksekutiv funktioner i frontallapperne, eller den senmoderne akademiker som er blevet fanget i sin egen selviscenesættelse som dynamisk multiperformer.

Bare tag jer sammen.

Relaterede indlæg: Piece of Minds’ fotos –  Letter art –   Kladdehæfter

Reklamer