Piece of Mind forsøg #3

6. februar 2009

piece31

Piece of Mind #3

Fandt et flot stykke sort- og blåstribet avispapir og måtte lave et forsøg med Piece of Mind-hjernen i en flaske.  – Flasken indgår ellers ikke i konceptet.

Jeg er meget tilfreds med resultatet. Bogstaverne fylder meget – til gengæld er de nemme at læse på den scannede gengivelse af brevkortet.

De store, ekspressive bogstaver passer godt til de klare farver, der står i skarp indbyrdes kontrast.

Farverne, turkis, pink og sort, var mine protest-farver, da jeg var en lille teen. De var mit opgør med rustrøde rullekravebluser, uindfarvet kærnelæder og brunt jernbanefløjl, som jeg syntes, havde klæbet til mig lidt for længe.

Som voksen holder jeg meget af både brunt jernbanefløjl og klare kontrastfarver. Begge dele er en god afveksling til – sort.

Reklamer

Hvad er du god til?

6. februar 2009

Jeg er cand. mag, så mine kernekompetencer er research og formulering af tekster.

Desuden er jeg god til at udvikle koncepter og få ideer og god til at tilrettelægge events.

Jeg skriver, læser og taler engelsk og fransk. Oversætter fra engelsk, fransk og tysk til dansk.

Jeg er god til at råde og vejlede gæster/kunder og god til at få folk til at slappe af og hygge sig.

Desuden kan jeg læse korrektur, opdatere hjemmesider, besvare skriftlige henvendelser og – ikke midst – rydde op og gøre strålende rent.

Udenfor myldretid kan jeg ekspedere og passe telefoner.

Jeg skal understrege, at min arbejdsprøvning først og fremmest går ud på at afprøve mine akademiske kvalifikationer, fordi det er her, jeg har min stærke side. Men jeg giver selvfølgelig en hånd med hvad som helst, der er presserende.

Links:

Eksempel på ultrakort netartikel, jeg har researchet og skrevet på religion.dk:

Hvad betyder ‘avatar’?

I bogen Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab, en lærebog i religion til lærerseminarierne, har jeg skrevet kapitlet: Minoritetsreligioner og kulturmøder i Danmark. Desuden har jeg udarbejdet den linkliste, du finder under beskrivelsen af bogen, på ovenstående link.

Profil på Facebook. (Deaktiveret, ligesom linket til mit CV, da jeg har fundet en arbejdsplads, der vil arbejdsprøve mig – fantastisk!)

NB: Hvad angår mit behov for særlige hensyn, se afsnittet, fremhævet med fed, i indlægget: Overblik og detaljer.

Hvorfor ‘Letter Art’?

5. februar 2009

Fordi ADHD’ere tit bliver kaldt for ‘bogstavbørn‘. ‘Letter‘ på engelsk betyder både ‘brev‘ og ‘bogstav‘. Derfor bruger jeg bogstaver fra aviser, i stedet for at bruge ‘skrift‘, som jeg hurtigt kunne producere med en kuglepen eller på mit tastatur, og jeg sætter bogstaverne på brevkort.

Jeg synes, de udklippede bogstaver passer godt til den lille pistol. Brevkortet kunne godt ligne et trusselbrev fra en gammel film.

Ideen om en ‘trussel’ i forhold til ‘fred i sindet’ giver en sjov kontrast.

Enkle visuelle udtryk, der indeholder store eller mærkelige modsætninger, er lettere at huske, end billeder af hverdagsagtige selvfølgeligheder.

Jeg kalder det ‘art‘, fordi der findes kunstnere, der producere ‘mail art‘, hvor de bruger ideen om at ‘sende noget‘, som et lag i det, de ønsker at kommunikere. (Se i øvrigt qbdp-linket i højre side af bloggen.)

Jeg opfatter ikke mig selv som kunstner what so ever. Men jeg vil gerne vise, at jeg kan forfølge en ide og opbygge et koncept – og til det er billeder vigtige.

Min blog om veluddannede ADHD’ere hedder Piece of Mind, fordi ‘piece’ er et engelsksproget slang for en pistol.
Alle ADHD’ere kender ‘den indre ide-pistol‘, der beskyder en med kreative indfald, man slet ikke kan nå at bruge, i den fart, de bliver skudt af.

Pistolen virker som en god kontrast til ‘peace‘, altså ‘fred‘, der udtales ligesom ‘piece‘.

Peace of Mind’ – ‘Fred i Sindet’ opstår hos en ADHD’er, for eksempel når man finder noget interessant at arbejde med og bruge sine ideer på.

Piece of Mind‘ er også et prototypisk navn på en blog, der vil betro sine læsere noget personligt.

ADHD’eres problem består meget overordnet i, at hjernens frontallapper fungerer dårligt.

Skulle man være grov, kunne man sige, vi mangler et ‘stykke af hjernen‘ – eller et ‘stykke af sindet‘.

Udtrykket Piece of Mind minder mig derfor også om min bardom i den mørke provins, hvor kammeraterne kunne finde på at beskylde hinanden for at være ‘hjerneamputerede‘.

Ja, der var dejligt ude på landet…

Piece of Mind, forsøg #2

4. februar 2009

piece231

Piece of Mind #2

Yes!

Gode farver, både modernistiske og klassisk gangsterfilm-agtige.

Jeg måtte opgive ideen om, at pistolen bare var et fravær, et hul i hjernen.

Måtte gå over til en mere enkel pistol, fremfor steampunk-seksløberen, fra forsøg #1.

Tror, jeg sender dette her til Afsnit P.

De bliver ellevilde!

NB: Bryder De Dem heller ikke om fedtede fingre og limklatter i deres letter art?

Et fif fra Piece of Mind: Brug havbundsprøvesorteringspincetter for en god finish.

Update: Sendte faktisk linket til Afsnit P og fik straks svar fra den legendariske C. Y. Frostholm. Her på Piece of Mind-redaktionen rystede vi hinanden hjeteligt i hænderne af begejstring over at høre fra vort idol.

Piece of Mind, forsøg #1

3. februar 2009

piece122

Piece of mind #1

Hmmm….

Bogstaverne går an.

Det blå papirs overflade egner sig vist ikke til at blive scannet. Limpletterne træder meget tydeligt frem.

Og hvordan får man en hjerne til at se hjerneagtig ud?

Ovenstående hjerne er klippet ud af et fotografi af en rynket pande. Det syntes jeg, var en god ide. Men det fungerer ikke. Måske ville det hjælpe, hvis jeg trak kanterne op med sort. Men så ville piece-of-mind ideen være ødelagt.

Jeg kunne godt lide revolveren, fordi dens kurver er smukke og sensuelle. Men inde i hjernen er den ikke distinkt nok.

Må prøve igen…

Overblik og detaljer

2. februar 2009

of-mind

Overblik og detaljer

Som lille tegnede jeg altid. Jeg tror, jeg tegnede for at skabe en form for overblik. Eller for at ordne verden på en måde, der passede til mig.

Jeg lærte at læse, da jeg var omkring fem år. Det kommer selvfølgelig langsomt. I begyndelsen har man ikke læst et gadeskilt, bare fordi man har set det.

Så i lang tid ordnede jeg min verden ved at tegne den.

Men så lærte jeg at læse. Jeg kunne overskue (en) verden ved at læse den. Læsning (ligesom tegning) har den fordel, at man selv bestemmer tempoet. Jeg læste en bog, hvis jeg kunne lide sproget i den. Jeg elskede gode historier, men hvis sproget ikke fungerede, blev jeg så irriteret, at jeg måtte lægge bogen fra mig.

Inden jeg blev et skolenbarn, tegnede jeg altid en masse detaljer ind i mine tegninger. Senere begyndte jeg at vælge en detalje, som jeg forstørrede og forenklede, så den fyldte et helt ark papir. Når jeg havde fået overblik over den, kunne jeg gentage den alle mulige steder som et tag.

Da jeg havde lært at skrive – altså lært at skrive, så det ikke længere var en overvindelse at stave og stille sætningerne op – kunne jeg ikke længere tegne. Det blev simpelthen for pænt. Jeg kunne godt selv se det, men jeg kunne ikke ændre det.

Man kunne gå til tegning hos pedellen på min skole. Han tegnede skonnerter, papegøjer og dansende sigøjnerpiger. Jeg opfattede ham ikke som løsningen på mit problem. En fejl fra min side. Som voksen har jeg altid haft en svaghed for det sentimentale og banale.

I skolens små klasser kunne jeg godt lide, når vi skulle skrive bogstaver. Først skrev jeg dem pænt ned, magen til dem, læreren havde skrevet på tavlen. Så skrev jeg dem på alle mulige andre måder. De voksede som slyngplanter ud over kladdehæftet. Hvis man skrev en masse C’er efter hinanden, uden at løfte blyanten fra papiret, fik man en rytme ind i kroppen, så man følte sig som et stort damplokomotiv.

Jeg har ikke længere tid til at skrive bogstaver for rytmens skyld. Men den intense indlevelse i former, farver, rytme, lyde, bevægelser og ansigtsudtryk er stadig den måde, jeg oplever verden på. Mit behov for at strukturere intense sanseindtryk gør mig velformuleret, analytisk, iderig, engageret.

De stærke sanseoplevelser gør mig mere sensitiv end gennemsnittet.

Derfor har jeg brug for overblik, tid, ro. Stabile rammer (fx mødetid og -sted), afvekslende indhold i arbejdsopgaverne.

Veldefinerede krav til, hvilket produkt, min arbejdsgiver ønsker sig af mig. Rene linier – jeg har brug for at forstå, hvilken sammenhæng, mit arbejde indgår i, og hvilken overordnet synsvinkel, min leder/koordinator/redaktør arbejder ud fra.

Deuden har jeg brug for en rummelig, humoristisk omgangstone.

En hjemmearbejdsplads, så jeg kan arbejde om natten.

Til gengæld vil du have en supermotiveret, loyal, analytisk, kreativ og humoristisk medarbejder.

Jeg glæder mig enormt meget til at begynde at arbejde. Både til at have et arbejdsfællesskab med kolleger og til at fordybe mig i noget, jeg brænder for.

Arbejdet med interessante opgaver kan give noget, der næsten ligner:

Peace of Mind.

piece of mind i kladdehæfte