Hvad er eksekutive funktioner?

30. september 2009

De eksekutive funktioner er kernen i problemet, for en person med en opmærsomhedsforstyrrelse.

Eksekutive betyder udøvende. Eksekutive funktioner er et samlebegreb ligesom intelligens. Det skal forstås som et hierakisk samlebegreb, der bygger på en lang række mere grundlæggende funktioner.

Eksekutive funktioner består af fire trin:

1. At få en ide, altså at kunne danne indre forestillingsbilleder om noget, man gerne vil, at nå et mål.

2. At planlægge, dvs. at kunne tænke i sekvenser (først, og så til sidst), mens man fastholder opmærksomheden på målet.

3. At udføre, dvs. at gå i gang med de delhandlinger, der i den rigtige rækkefølge fører til målet – uden at lade sig aflede. Undervejs skal opmærksomheden være rettet både mod tilfredsstillelse af det konkrete behov og hensyntagen til omgivelsernes forventninger og krav.

4. At vurdere og eventuelt justere. Handlingerne skal løbende vurderes så man tager stilling til, om de fører til det ønskede mål, eller om der skal justeres undervejs.

I både praktiske, følelsesmæssige og sociale  processer stilles krav til opmærksomhed, hvad enten det handler om at fokusere, fastholde eller dele opmærksomheden, eller om at udelukke irrelevante ideer og impulser.

Er man tæt på en person med ADHD, kan man overveje, om personen har brug for ligeværdig sparring til at:

– få ideer, eller til at sortere i alt for mange ideer.

– ordne sin planlægning.

– udføre handlingerne, mens målet fastholdes.

– vurdere handlingernes målopfyldelse eller overveje mulige ændringer.

Citeret ( let forkortet og let omskrevet, med henblik på voksne) fra kapitlet: Børn med ADHD set fra en neuropsykologisk viknkel af Anne Vibeke Fleischer, s. 45. I antologien: ADHD – opmærksomhedssygdommen hos børn og voksne. Red.: Jes Gerlach, 2007. Psykiatrifonden.

Reklamer

ADHD og DNS

23. september 2009

Spændingshovedpine, muskelsmerter, diarre og kronisk træthed har heddet forskellige ting på forskellige tidspunkter i historien. Hvordan symptomerne præcist opstår, kan man stadig ikke forklare. (Men det betyder jo ikke, at folk ikke lider under dem.)

“De nye sygdomme” dækker i følge en tværfaglig gruppe af forskere over forskellige syndromer:

“Reumatologien har fibromyalgi, infektionsmedicinere det kroniske træthedssyndrom, neurologien spændingshovedpine, gastroenterologer nervøs tyktarm osv.” forklarer arbejdsgruppen i indledningen (side 9), og siger videre:

“Der er ingen fælles biologisk forklaringer på DNS, men måske er der en sammenhæng mellem kronisk stress og neurohormonale mekanismer. Som det fremgår af denne bog…ses med tydelighed sygdomspanoramaernes og sygdomsformernes historiske afhængighed.” (side 10.)

AD(H)D nævnes ikke, selvom overvældende træthed hører med til billedet, for en del af spektret, og stress er en helt grundlæggende faktor.

Jeg tror, at ADD ret nemt kunne forveksles med en af de ovenstående sygdomme.

Fra: De nye sygdomme – en debatbog. Udgivet af Den almindelige danske lægeforening i 2000.

Gæt en kontekst

3. august 2009

“Mellem fremmede er hun genert og tilbageholdende. Hjemme indhenter hun det forsømte. Den energi hun ikke bruger på at fare omkring, den bruger hun på at snakke.
Det er ikke altid så let at følge med i omdrejningerne.
Sofia begynder oftest et sted midt i den historie hun vil fortælle, og hendes måde at angive tid og rum og medvirkende personer gør det hele til noget der nærmest minder om gættelege for viderekomne.
– Da hun så var der og sagde sådan, hvor gik de så?
Hun bliver meget forbitret hvis man ikke kan give svar på tiltale og gentager så sit spørgsmål, uændret, gang på gang, med stadig højere stemme. Jeg er tit i unåde på grund af min tungnemhed.”

Den finske forfatter Märta Tikkanen i sin bog om sin datter, der har MDB (Minimal Brain Disorder, en tidligere brugt diagnose, der svarer til ADHD.) Bogen hedder: Sofias egen bog, forlaget Rosinante, 1982. På biblioteket står bogen i afdelingen for fagbøger, under 61.614. (Citat fra side 95.)

Præcis! Det er det, min mand kalder for “Gæt en kontekst”. Og jeg bliver præcis lige så olm på ham, når han er tungnem, som Sofia bliver på sin mor. Min reaktion vil også typisk være at gentage det, jeg netop sagde, bare råbende.

Når jeg skriver en tekst, er første udkast også fuldstændig uforankret i tid, rum og persongalleri. For mig er det gode ved at skrive, at jeg kan læse kladden igennem og skrive konteksten ind, der hvor den mangler, hvis jeg vil gøre mig håb om at blive forstået.

Hukommelse og indlæring

3. august 2009

“Alle der har med MDB-børn (Minimal Brain Disorder, en (forældet) diagnose, der svarer til ADHD.) har kunnet konstatere, at deres hukommelse fungerer anderledes end andres. Det lader sig ikke gøre at huske hvad 2 gange 3 er, man må finde ud af det på ny hver gang. Og at 3 gange 2 er det samme er heller ikke selvfølgeligt. Overgangen mellem tierne er besværlig for slet ikke at tale om hvor vanskeligt det er at læse og forstå tal som 201 og 2001.”

Den finske forfatter Märta Tikkanen i sin bog om sin datter, der har MDB.  Bogen hedder: Sofias egen bog, forlaget Rosinante, 1982. På biblioteket står bogen i afdelingen for fagbøger, under 61.614. (Citat fra side 106.)

Selv hører jeg til de ADHD’ere, der godt kan huske, forstå og arbejde med teoretiske og boglige ting. (Det vil sige, jeg kan, hvis jeg kan få lov til at sidde og nulre det i mit eget tempo – og jeg ikke er ansvarlig for andet end at få lært det, der står i bogen.)

Alligevel passer beskrivelsen af hukommelsen, der fungerer anderledes, også godt på mig. For mig ligger problemet i det fysiske. Når jeg cykler, føles det stadig, som om jeg lige har lært det. (Og det ser også sådan ud, har børn og fulde folk betroet mig.)
Jeg snubler på trapper, jeg har gået på dagligt, de sidste ti år. Jeg husker ikke fornemmelsen af, hvordan min krops bevægelser og størrelsen af trinene kan afpasses. – Hvis fornemmelsen da nogen sinde har været der.

Og så har jeg slet ikke nævnt al den rødvin og skoldhed kaffe, jeg i tidens løb har hældt ud over festklædte bordherrer og nystivede damaskduge.

Elle est miss cathasrophe“, sagde min franske kæreste engang henrevet til værtinden, da jeg havde søbet hendes nye gulvtæppe ind i rødvin. Værtinden syntes ikke, det var spor romantisk.

adria.sartore.phantasmaph

Adria Sartore, 2009, via Phantasmaphile.

“Det lader sig ikke gøre at tage tøj på mens man drømmer. Ikke at spise mens man lytter til hvad en anden siger. Eller selv siger noget. Ikke at svare mens man tager støvlerne på eller tænke på hvad for en bog der skal med mens marsvinet får sit morgenknus. For Sofia er det utænkeligt at gøre to ting på en gang. Så går den ene handling uhjælpeligt i stå.”

Den finske forfatter Märta Tikkanen i sin bog om sin datter, der har MDB (Minimal Brain Disorder, en tidligere brugt diagnose, der svarer til ADHD.) Bogen hedder: Sofias egen bog, forlaget Rosinante, 1982. På biblioteket står bogen i afdelingen for fagbøger, under 61.614. (Citat side 100 – 101.)

Ja. Selvom jeg for længst er blevet voksen, har jeg det stadig sådan.

Sanseoverfølsomhed

3. august 2009

“Det er ikke let at indleve sig i hvordan omverdenen tager sig ud for den der har forstyrrelser i det centrale nervesystems funktioner. Sanseindtrykkene trænger sig på som en uordnet masse, kaotisk og intensiv og anmassende og vanskeligt sorteret. Det lader sig måske ikke gøre at skille regelmæssigeheder eller strukturer ud eller fortolke det man ser og at reagere som vi andre synes man burde. Det vi opfatter som biting, svage lyde langt borte eller dufte der næsten ikke kan opfattes, bliver påtrængende virkelighed for den der har en lav pirringstærskel. Så kaster farverne sig over en, skærende og råbende og umulige at komme af med. Man må værge for sig, afskærme sig så godt det er muligt.”

Den finske forfatter Märta Tikkanen i sin bog om sin datter, der har MDB (Minimal Brain Disorder, en tidligere brugt diagnose, der svarer til ADHD.) Bogen hedder: Sofias egen bog, forlaget Rosinante, 1982. På biblioteket står bogen i afdelingen for fagbøger, under 61.614. (Citat fra side 123.)

Vesaliushjerne

Adreas Vesalius, 1543. Fra: Historical Anatomies

Hvad er en opmærksomhedforstyrrelse?

Oversat fra engelsk wikipedia artikel: Adult attention deficit disorder.

1. Symptomer

Distræt type

Hos børn

Glemsom under daglige aktiviteter.

Bliver let distraheret af ydre stimuli.

Mister vigtige ting og ejendele.

Hører ikke, og reagerer ikke på, når nogen kalder, heller ikke ved navns nævnelse.

Er ikke i stand til at fokusere på den opgave, der skal løses. Kan ikke fastholde fokus under aktiviteter.

Undgår, eller kan ikke fastholde opmærksomheden, ved opgaver, der kræver et vedvarende mentalt fokus.

Laver sjuskefejl ved at overse detaljer.

Har svært ved at organisere opgaver og aktiviteter.

Har svært ved at fuldføre opgaver med indviklede retningslinier fx lektier og pligter.

Dette udvikler sig til:

Hos voksne

Udsætter alle former for opgaver og aktiviteter.

Har svært ved at bestemme sig, har svært ved at huske og organisere detaljer omkring en opgave.

Har ringe tidsopfattelse og er dårlig til at organisere daglige opgaver, ture, møder indenfor et tidsperspektiv.

Undgår opgaver og jobs, der kræver, at man uafbrudt fastholder sin opmærksomhed på opgaven. [NB: Det vil sige rutineprægede opgaver, der ikke nødvendigvis kræver stor tankevirksomhed, men bare vedvarende fokus på arbejdet. Fx samlebåndsarbejde på fabrik eller kassemedarbejder i butik. -PoM]

Har svært ved at komme i gang med opgaver.

Har svært ved at holde fast i opgaven og få den gjort færdig.

Har svært ved at multitaske.

Har svært ved at skifte fokus fra en opgave, tankegang eller person til en anden. [Uanset at personen selv kan virke meget springende.]

Oversat fra:

Symptoms

Inattentive-type

In childhood:

Forgetful during daily activities
Easily distracted by extraneous stimuli
Losing important items (e.g. pencils, homework, toys, etc.)
Not listening and not responding to name being called out
Unable to focus on tasks at hand, cannot sustain attention in activities
Avoids or dislikes tasks requiring sustained mental effort
Makes careless mistakes by failing to pay attention to details
Difficulty organizing tasks and activities
Fails to follow-through on complex instructions and tasks (e.g. homework, chores, etc.)

In adults, these evolve into:[12]

Procrastination
Indecision, difficulty recalling and organizing details required for a task
Poor time management, losing track of time
Avoiding tasks or jobs that require sustained attention
Difficulty initiating tasks
Difficulty completing and following through on tasks
Difficulty multitasking
Difficulty shifting attention from one task to another

2. Hjernens opbygning og det kemiske signalsystem i forbindelse med ADHD (Fysio-patologi)

Man går ud fra, at de eksekutive funktioner i hjernens frontallapper er forbundet med resten af hjernen gennem den præfrontale cortex. Denne del af hjernen indeholder hjernens arbejdshukommelse og er forbundet til det limbiske system, som styrer vores grundlæggende følelser som angst, vrede og glæde/velbefindende. Det limbiske system spiller også en vigtig rolle i udformningen af en langtidshukommelse.

Nuccleus accumbens er en del af hjernen,  der er forbundet med vores indre belønningssystem. Det får os til at føle glæde, stolthed og at man har ‘løst en opgave med succes’ i forbindelse med bestemte ydre stimuli.

De nævnte dele af hjernen samarbejder ved hjælp af signalstoffet dopamin. For eksempel reagerer den del af hjernen direkte på kokain og amfetamin, ved at frigive dopamin, hvilket giver brugeren en stærk følelse af eufori.

[Man går altså ud fra, at det er signalstoffet dopamin, der dæmper de grundlæggende følelser, som: stor glæde, voldsom vrede, og ‘holder hovedet koldt’ hos neurogennemsnitlige, mens de grundlæggende følelser hos personer med ADHD, ikke bliver hæmmede af signalstoffet.

ADHDeres problem med at lagre oplevelser og erfaringer, og at få erfaringerne til at ‘flytte’ fra korttidshukommelsen over i langtidshukommelsen,  har sandsynligvis også at gøre med dopamin-niveauet i hjernen. -PoM]

Oversat fra:

Pathophysiology of ADHD

The executive functions of the brain in the frontal lobes are thought to be linked to the rest of the brain by way of the prefrontal cortex. This part of the brain is involved in working memory and linked to the limbic system, which controls our basic emotions of fear, anger, pleasure and also plays an important role in the formation of long-term memories. The nucleus accumbens is a part of the brain that is involved in our internal reward system and allows us to feel pleasure, success, or accomplishments in response to certain stimuli. Many of these interconnections are via dopaminergic pathways. For example, cocaine and amphetamines act directly on this part of the brain to stimulate dopamine release, giving users a euphoric feeling.

Relaterede links:Pdf om ADHD hos voksneogLille film om hjernefunktion og ADHD‘, ved at trykke på linkene i højre spalte under ADHD links.

Relaterede indlæg: 10 spørgsmål om ADHD hos veluddannede på arbejdsmarkedet.

Hvordan kommunikerer man hensigtsmæssigt med ADHDere?