Overblik og detaljer

2. februar 2009

of-mind

Overblik og detaljer

Som lille tegnede jeg altid. Jeg tror, jeg tegnede for at skabe en form for overblik. Eller for at ordne verden på en måde, der passede til mig.

Jeg lærte at læse, da jeg var omkring fem år. Det kommer selvfølgelig langsomt. I begyndelsen har man ikke læst et gadeskilt, bare fordi man har set det.

Så i lang tid ordnede jeg min verden ved at tegne den.

Men så lærte jeg at læse. Jeg kunne overskue (en) verden ved at læse den. Læsning (ligesom tegning) har den fordel, at man selv bestemmer tempoet. Jeg læste en bog, hvis jeg kunne lide sproget i den. Jeg elskede gode historier, men hvis sproget ikke fungerede, blev jeg så irriteret, at jeg måtte lægge bogen fra mig.

Inden jeg blev et skolenbarn, tegnede jeg altid en masse detaljer ind i mine tegninger. Senere begyndte jeg at vælge en detalje, som jeg forstørrede og forenklede, så den fyldte et helt ark papir. Når jeg havde fået overblik over den, kunne jeg gentage den alle mulige steder som et tag.

Da jeg havde lært at skrive – altså lært at skrive, så det ikke længere var en overvindelse at stave og stille sætningerne op – kunne jeg ikke længere tegne. Det blev simpelthen for pænt. Jeg kunne godt selv se det, men jeg kunne ikke ændre det.

Man kunne gå til tegning hos pedellen på min skole. Han tegnede skonnerter, papegøjer og dansende sigøjnerpiger. Jeg opfattede ham ikke som løsningen på mit problem. En fejl fra min side. Som voksen har jeg altid haft en svaghed for det sentimentale og banale.

I skolens små klasser kunne jeg godt lide, når vi skulle skrive bogstaver. Først skrev jeg dem pænt ned, magen til dem, læreren havde skrevet på tavlen. Så skrev jeg dem på alle mulige andre måder. De voksede som slyngplanter ud over kladdehæftet. Hvis man skrev en masse C’er efter hinanden, uden at løfte blyanten fra papiret, fik man en rytme ind i kroppen, så man følte sig som et stort damplokomotiv.

Jeg har ikke længere tid til at skrive bogstaver for rytmens skyld. Men den intense indlevelse i former, farver, rytme, lyde, bevægelser og ansigtsudtryk er stadig den måde, jeg oplever verden på. Mit behov for at strukturere intense sanseindtryk gør mig velformuleret, analytisk, iderig, engageret.

De stærke sanseoplevelser gør mig mere sensitiv end gennemsnittet.

Derfor har jeg brug for overblik, tid, ro. Stabile rammer (fx mødetid og -sted), afvekslende indhold i arbejdsopgaverne.

Veldefinerede krav til, hvilket produkt, min arbejdsgiver ønsker sig af mig. Rene linier – jeg har brug for at forstå, hvilken sammenhæng, mit arbejde indgår i, og hvilken overordnet synsvinkel, min leder/koordinator/redaktør arbejder ud fra.

Deuden har jeg brug for en rummelig, humoristisk omgangstone.

En hjemmearbejdsplads, så jeg kan arbejde om natten.

Til gengæld vil du have en supermotiveret, loyal, analytisk, kreativ og humoristisk medarbejder.

Jeg glæder mig enormt meget til at begynde at arbejde. Både til at have et arbejdsfællesskab med kolleger og til at fordybe mig i noget, jeg brænder for.

Arbejdet med interessante opgaver kan give noget, der næsten ligner:

Peace of Mind.

piece of mind i kladdehæfte