halvtredser

Finanskrise-variation over ‘your letters don’t leave me much…’

En dag, jeg gik forbi Nationalbanken, kom jeg til at tænke på, at det kunne være sjovt at skrive noget på den store, bombastiske bygning, med de bittesmå bogstaver fra pengesedler.

Siden har jeg ledt efter en hundredekroneseddel, der havde et Y eller et V i sit løbenummer. Med et Y og et V i løbenummeret er det nemlig muligt at skrive: ‘Your notes don’t leaVe me much’, ved hjælp af en enkelt (eller to) seddel(er).

Når jeg er kommet forbi en bankautomat har jeg hævet hundrede kroner, bare for at teste mit held:

Var der et Y eller et V på?

Nej. Bedre held næste gang.

Man står med en pengeseddel og føler, den er totalt værdiløs.

I aftes tog jeg konsekvensen. Måske trykker de slet ikke hundredekronesedler med Y’er og V’er på? Så jeg gav mig til at lede efter former på en ‘almindelig’ hundredekroneseddel, der kunne bruges som Y og V med lidt fantasi. Faktisk var det bare at vende de andre bogstaver lidt.

Således blev jeg klar til at lave mit første stykke street-art.

Mens jeg stod og limede bogstaver op, fløj M’et til ‘me’ fra mig. Det har altid blæst kraftigt omkring Nationalbanken, som det gør omkring høje, imposante bygninger. Så måtte jeg skynde mig at klippe et M ud fra en halvtredser, jeg havde på mig.

Jeg tog et par billeder af min graffiti, lavet af bogstaver fra pengesedler. Men de små rødbrune bogstaver forsvandt nærmest ind i den ujævne marmoroverflade.

Så her er i stedet et scan af halvtredseren uden M.

Jeg synes at finanskrisen er meget relevant at trække ind i overvejelserne over, hvor man som langsom men iderig akademiker kan finde plads på arbejdsmarkedet.

Ikke, at det er blevet sværere for personer som mig, at finde job under finaskrisen.

For det har aldrig været muligt.

Men da jeg ikke er berettiget til sygedagpenge – fordi det system betragter mig 100% arbejdsdygtig, fordi jeg har taget en universitetsuddannelse – Men jeg er heller ikke berettiget til dagpenge, mens jeg leder efter et job, jeg faktisk kan bestride – fordi min a-kasse stoler på min psykiater og mig selv, der siger, jeg har en varig funktionsnedsættelse – så har jeg:

En personlig finanskrise.

Den ligger indeni den store finanskrise, men har ikke noget med den at gøre.

Min finanskrise hidrører fra det skel, der er, mellem arbejdsmarkedets faktiske behov for, og forventninger til medarbejdere – og Erhvervsministeriets forestilling om, hvilke ressoucer erhvervslivet ville være villige til at tage i brug under opsvinget. Jeg tvivler på, at Erhvervsministeriet har tænkt sig at tage stilling til personer som mig, bare fordi opsvinget er afløst af lavkonjunktur.

For det var – og er sikkert stadigvæk – et spørgsmål om moral: Hvis man vil, så kan man!

Kom ikke med jeres gas om eksekutiv funktioner i frontallapperne, eller den senmoderne akademiker som er blevet fanget i sin egen selviscenesættelse som dynamisk multiperformer.

Bare tag jer sammen.

Relaterede indlæg: Piece of Minds’ fotos –  Letter art –   Kladdehæfter

hjerneni1

Piece of Mind #4

Tjaa..

Hvis man udvider begrebet lidt, synes jeg godt, man kan kalde alle de her fotografier for ‘letter art’.

Forleden dag kom jeg forbi AB Legetøj på Trianglen (i København). De havde havde fåetplastic-hjerner hjem, der sikkert er lavet af et olieraffinaderi-spildprodukt (sådan lugter de i hvert fald..) i vinduet.

Jeg købte mig straks en, sikker på, den kunne bruges til et eller andet.

Globen er en lille pap-globe, min datter en gang har erhvervet for to kroner i en genbrugsbutik. Vi er begge ret begejstrede for den.

Da jeg opdagede, at hjernen kunne flyde, måtte jeg lave den til en dekadent gople, som Ernst Haeckel’s. Fra flickr, via {feuilleton}.

Så bliver der også en sammenhæng mellem den umotiverede flaske fra forsøg #3 og syltetøjsglasset i forsøg #4.

Vær ikke nervøs for, at der kommer flere fotoserier, her på bloggen. Jeg går tilbage til kollager – der er for mange ting, der skal fungere på en gang, for at man får et godt billede – slet ikke noget for en-ting-ad-gangen-typer, som mig.

haecklflickr

Piece of Mind forsøg #3

6. februar 2009

piece31

Piece of Mind #3

Fandt et flot stykke sort- og blåstribet avispapir og måtte lave et forsøg med Piece of Mind-hjernen i en flaske.  – Flasken indgår ellers ikke i konceptet.

Jeg er meget tilfreds med resultatet. Bogstaverne fylder meget – til gengæld er de nemme at læse på den scannede gengivelse af brevkortet.

De store, ekspressive bogstaver passer godt til de klare farver, der står i skarp indbyrdes kontrast.

Farverne, turkis, pink og sort, var mine protest-farver, da jeg var en lille teen. De var mit opgør med rustrøde rullekravebluser, uindfarvet kærnelæder og brunt jernbanefløjl, som jeg syntes, havde klæbet til mig lidt for længe.

Som voksen holder jeg meget af både brunt jernbanefløjl og klare kontrastfarver. Begge dele er en god afveksling til – sort.

Piece of Mind, forsøg #2

4. februar 2009

piece231

Piece of Mind #2

Yes!

Gode farver, både modernistiske og klassisk gangsterfilm-agtige.

Jeg måtte opgive ideen om, at pistolen bare var et fravær, et hul i hjernen.

Måtte gå over til en mere enkel pistol, fremfor steampunk-seksløberen, fra forsøg #1.

Tror, jeg sender dette her til Afsnit P.

De bliver ellevilde!

NB: Bryder De Dem heller ikke om fedtede fingre og limklatter i deres letter art?

Et fif fra Piece of Mind: Brug havbundsprøvesorteringspincetter for en god finish.

Update: Sendte faktisk linket til Afsnit P og fik straks svar fra den legendariske C. Y. Frostholm. Her på Piece of Mind-redaktionen rystede vi hinanden hjeteligt i hænderne af begejstring over at høre fra vort idol.

Piece of Mind, forsøg #1

3. februar 2009

piece122

Piece of mind #1

Hmmm….

Bogstaverne går an.

Det blå papirs overflade egner sig vist ikke til at blive scannet. Limpletterne træder meget tydeligt frem.

Og hvordan får man en hjerne til at se hjerneagtig ud?

Ovenstående hjerne er klippet ud af et fotografi af en rynket pande. Det syntes jeg, var en god ide. Men det fungerer ikke. Måske ville det hjælpe, hvis jeg trak kanterne op med sort. Men så ville piece-of-mind ideen være ødelagt.

Jeg kunne godt lide revolveren, fordi dens kurver er smukke og sensuelle. Men inde i hjernen er den ikke distinkt nok.

Må prøve igen…