“Som så ofte før når det drejer sig om handicappede er det ikke først og fremmest ressourcer der mangler. Men der er brug for energi til at prøve nye løsninger, mod til at forsøge sig frem. Og frem for alt fantasi.”

Den finske forfatter Märta Tikkanen i sin bog om sin datter, der har MDB (Minimal Brain Disorder, en (tidligere brugt) diagnose, der svarer til ADHD.) Bogen hedder: Sofias egen bog, forlaget Rosinante, 1982. På biblioteket står bogen i afdelingen for fagbøger, under 61.614. (Citat fra side 111.)

Ja, i velfærdssystemet virker ‘medarbejderen på gulvet’ først og fremmest drevet af angst for at ‘gøre noget forkert’.
Interessant nok er der stor forskel på, om man henvender sig i en del af systemet, hvor pengene er knappe, eller man taler med en person, der faktisk har bevillinger, han eller hun kan trække på.
Angst og forvirring præger medarbejderne i de ressource/pengesvage dele af min kommune (fx. sygedagpenge og dem, der skal tage sig af syge eller handicappede voksne.)

Når det drejer sig om hjælp til at tage sig ansvarligt af sine børn, er der flere midler og rolige, velovervejede medarbejdere.

Jeg gad vide, om det er fordi de kompetente medarbejdere søger der hen, hvor det faktisk er muligt at gøre noget for borgerne. Eller om medarbejderne i alle afdelinger er ca. lige dygtige, og det bare handler om, at mere tid og flere handlemuligheder, i forhold til den enkelte borger, også giver mere overskud til at gøre sit arbejde godt?

En god arbejdsplads for ADHDere, er et sted,

– hvor man kan få ro til at udføre sine opgaver, uden at blive forstyrret af telefoner, der ringer, kolleger, der snakker, larm fra gaden eller radioen.

– hvor det er en del af virksomhedskulturen, at man tager en pause, og laver noget helt andet, når man trænger til det.

– hvor man har mulighed for at tage et powernap.

– hvor møderne ligger på samme tid, hver uge.

– hvor telefon og mailtid er begrænset til et bestemt tidspunkt på dagen.

– hvor man har mulighed for at møde sent og blive til sent.

– hvor koder, telefonnumre og kontorpladser ikke skifter hele tiden.

– hvor man har mulighed for at arbejde hjemmefra, når der ikke er møder.

– hvor man har mulighed for at arbejde på deltid og halv tid.

– hvor ledelsen tør definere den enkelte medarbejders ansvarsområde klart.

– hvor ledelsen tør diskutere sin strategi og målsætning åbent med medarbejderne.

– hvor tonen mellem medarbejderne er afslappet og humoristisk.

Undgå stress, spil med åbne kort.

ADHDere har ikke nogen ‘indbygget‘ fornemmelse for tid og rum. Derfor kommer vi let i tvivl om, hvilken kontekst, en samtale  eller en arbejdsopgave skal forstås i.

Mange medarbejdere har kun behov for at forstå en arbejdsopgaves ‘hvad‘.

ADHDere har et særligt behov for at få tingene sat i forhold til ‘hvor‘ og ‘hvornår‘.

Desuden har ADHDere behov for at kende til opgavens ‘hvorfor‘ for at få opgaven til at give mening.

Derfor:

1. Benævn den kontekst, du taler ind i.

2. Tal girafsprog.

3. Vær medierende – undgå voldsomme konfrontationer.

4. Undgå at lægge  indirekte pres på medarbejderne.

(Ved fx. at lade medarbejderne evaluere, uden åbent at forklare, hvad der er hensigten med evalueringen. På kollega-plan udvikler det en negativ sladder-kultur.)

5. Lad præmisserne være klare. (økonomien, strategien, målgruppen, tidshorisonten, egne ambitioner, direktørens præferencer osv.)

ADHDere bliver konstant distraheret af uvedkommende lyde eller andre sanseindtryk – eller bare af vores egen stream of consiousness. Det, og den fraværende sans for tid/rum, gør os usikre på, om vi har opfattet situationen rigtigt. På en arbejdsplads kan man med enkle vaner gøre verden mere gennemskuelig for medarbejdere med ADHD.

Jeg har gjort de ovenstående fem punkter mere konkrete i de nedstående femten punkter:

1.Vær imødekommende.

2. Vær direkte.

3. Benævn udgangspunktet for samtalen/opgaven.

4. Benævn hensigten med samtalen/opgaven.

5. Definer dine forventninger klart.

6. Definer dine grænser klart.

7. Hvis nogen kommer med forslag eller indspark, så vær ærlig i din vurdering, og begrund vurderingen.

8. Husk at rose.

Ved misforståelser:

9. Reager med indlevelse i, hvordan misforståelsen kunne opstå. – Eller, hvis det er naturligt for dig:  med inkluderende humor.

Alle medarbejdere/kolleger performer dårligere under psykisk pres – ADHDere i særdeleshed. Derfor:

10. Vær kompromissøgende – men vær bevidst om, hvor langt, du vil gå.

11.Vær forhandlende – men rids rammerne for forhandlingen tydeligt op.

12. Undgå ‘halve sandheder’, spin og ‘den rosenrøde fortolkning’.

(Husk, at ADHDeres analytiske evner er højt udviklede, og jo flere dagsordener du forsøger at skjule, jo nemmere får vi færten af, hvad der i virkeligheden er på spil!)

13. Undgå lodrette ordrer.

14. Undgå uformidlet eller usaglig kritik.

15. Stå ved fejl, du selv har begået – involver medarbejderne/kollegerne i løsningen af de problemer, der er opstået.

hjerneglobeclosei1

10 spørgsmål om voksne, veluddannede, med ADHD med overvejende opmærksomhedsfortyrrelse, på arbejdsmarkedet:

1. Hvorfor er ADHDere så hurtige?

ADHDere er hurtige til at binde en række løse forslag eller skitser sammen til en samlet helhed.

For når man let bliver distraheret, lærer man at danne sig et overblik ved hjælp af ‘løse bidder’. Den impulsivitet, der er typisk for ADHDere, afsikrer vores indre ide-pistol, som straks begynder at beskyde vores hjerne, med ideer, når vi sidder med et nyt, insprerende materiale og er ved at finde den røde tråd. Det er i denne situation, vi kommer i flow.

En ADHDer i flow, vil have en rap bemærkning til alle.

2. Hvorfor er ADHDere så langsomme?

ADHDere er langsomme til rutine-arbejde, som andre har ‘på rygraden’. Det er fordi ADHD-hjernen er langsom til at oparbejde rutiner. ADHDere skal opfinde en ny rutine, hver gang, og det kræver både stor koncentration og meget energi fra ADHDeren.

3. Hvorfor er ADHDere så glade?

ADHDere er glade, når vi føler os trygge ved vores kolleger, når vi har overblik over arbejdsprocessen, når vi føler os hørte, og værdsatte for det, vi er gode til.
ADHDere har svært ved at lade som om, så når vi er glade, så er det en genuin glæde, der smitter af på alle vores følelser – og på vores kreativitet.
Kolleger vil opleve ADHDeren som generøs, engageret, underholdende, slagfærdig, fuld af ideer og måske lidt overgearet.

4. Hvorfor er ADHDere så hidsige?

Som ADHDer oplever man af og til, at man har fået galt fat i ideen bag en arbejdsproces. Fordi man som ADHDer har svært ved at opbygge rutiner, skal man til at begynde helt forfra med at danne sig et overblik over, hvad arbejdsprocessen går ud på, hvis man har fået forkert fat i den fra starten.

Det er en intellektuel kraftanstrengelse, og ADHDeren skal bruge ro for at finde overblikket igen. [mere]

5. Hvorfor er ADHDere så nærværende?

Svaret hænger sammen med svaret på spørgsmål 3. Når ADHDere er trygge, og vi får lov til at gøre det, vi er gode til, vil vi være 100% til stede i situationen og 100% fokuseret på opgaven. Vores manglende evne til at tænke på mere end en ting ad gangen, gør, at vi ikke kan være ‘halvt til stede’, ‘halvt fokuseret’. Vi kan heller ikke ‘stole halvt’ på vores kolleger.

6. Hvorfor er ADHDere så distræte?

ADHDere er ofte distræte. Det kan skyldes flere ting:

– vi sidder lige så stille og danner os et overblik over situationen eller opgaven. (Hvis vi både skal danne os et overblik og deltage aktivt, tvinger man os til at gøre to ting på en gang – og det har vi ikke evnen til.)

[mere]

7. Hvorfor har ADHDere så godt et overblik?

ADHDernes dårlige frontallapper gør os så meget desto bedre til at bruge vores analytiske evner.

Hvis man sammenligner en analyse af en situation, som man laver med den bevidste del af hjernen, med  frontallappernes, førbevidste analyse, svarer det lidt til at sammenligne fotografer, der selv fremkalder deres billeder, manuelt, i et mørkekammer, med amatører, der sender deres billeder til en fabrik, hvor billederne bliver fremkaldt i en maskine: [mere]

8. Hvorfor forstår ADHDere ikke de mest enkle spørgsmål?

Fordi vi har et problem med at forholde os til tid og rum, eller med andre ord, vi er altid i tvivl om hvilken kontekst, spørgsmålet skal forstås i.

[mere]

[Hvordan kommunikerer man hesigtsmæssigt med en ADHDer?]

9. Hvorfor er ADHDere så innovative?

Det er den positive sidegevinst ved at undvære en hjerne, der ikke opbygger rutiner! Vi ser altid alt ‘med friske øjne’. Desuden har vi den ‘indre ide pistol’, der beskyder os med ideer, når vi er midt en spændende arbejdsproces.

10. Hvorfor er ADHDere så konservative?

Fordi vi bruger meget energi på at få lært nye rutiner – og den energi går fra det, vi kan lide at arbejde med og det, vi er gode til.

[Gode rammer for ADHDere på job]